Da karakteren nu endelig er kommet frem (12, np) synes jeg det var et oplagt tidspunkt at få projektet op på bloggen også…
Jeg havde i sidste semester et fag der hed 3D Modellering i Design og Formidling, som gik ud på at vi skulle lære at arbejde i 3D Studio MAX og lave et projekt heri. Mere konkret lød opgaven på at vi skulle re-designe området ved Bispetorvet midt i Århus by. Området er i dag en stor parkeringsplads, som kommunen gerne så ændret til noget mere spændende, hvilket der blev udskrevet en offentlig konkurrence om for et par år siden. Og det var så denne konkurrence vi skulle tage op igen og komme med et bud på en løsning til, dog uden den begrænsning at det skulle være realistisk…
Jeg arbejdede sammen med Nils i kurset, og vi kom på et koncept hvor der skulle bygges en park på toppen af nogle søjler ned på Bispetorvet. Ideen kom egentlig af at vi gerne ville have noget park-lignende på torvet, men gerne ville have et designudtryk der var meget organsik, lidt futuristisk og samtidig at det ikke bare skulle være en park, som alle de andre lavede. Resultatet af vores designprocesser blev konceptet “SkyPark” som vidst bedst beskrives med billederne og videoen herunder:
Eller hentes på min hjemmeside i HD (bør afspilles i noget andet end Windows Media Player)