Casino Royale i aften

Yir yir yir…

Før filmen:

Karsten fik den fremragende ide at vi (Karsten, Alco, Hoeck, AK, P-S, 3k2 og mig) skulle ind og se den nye James Bond film, Casino Royale. Det er med lidt blandede meninger man går ind til sådan en film, da der har været lidt forskellige anmeldelser af den, nogen synes den nye, ondere Bond er helt kanon, mens andre siger at det bare ikke er det samme. Men nu må vi se. Vi har aftalt lige at klemme noget pizza ned før filmen og så skal vi ellers ind og se den, så om den er god eller ej er jo næsten lige meget, det skal nok blive sjovt alligevel. Og nu skal jeg snart køre, for jeg skal ned at have Hoeckemand med…

Efter filmen:

Det var sku egentlig en ret god film. Det var ikke helt det samme som de andre James Bond film, da jeg synes karakteren var ændret en smule, men ændringen var ikke dårlig. Der er kommer lidt mere menneskelighed over Bond, og man ser ham flere gange bare grine lidt over små sjove ting, hvor han førhen altid var stiv i ansigtet. Plottet vil jeg ikke komme ind på, da der sikkert stadig er mange der har til gode at se filmen, men den er helt klart værd at se, Bond-fan eller ej.

Dog synes jeg stadig at 80 kroner for at se en film er ALT for meget. De er jo fuldstændig gak i låget dem der sætter de priser. Selv jeg kan huske dengang det kostede en 50’er at komme ind og se en god film, men verdenen ændrer sig jo…

Leave a Reply