JUL

Så er juleaften overstået. Nu venter der kun julefrokoster, familiehygge og gaming i ferien…

Det var en rigtig god dag og alt gik rigtig godt. Vi startede med at få morgenmad med familien samt en morgengave til børnene (3k2, milla og mig). Det blev til et “Tegn og Gæt Platinium”, som jeg så bankede Camilla og 3k2 i sammen med min onkel.

Efter morgenmaden tog vi så til Sønderborg på julebesøg hos farmor og farfar og derefter ud til Else og Henning.

Om eftermiddagen kom mormor, morfar og min onkel Jens så ud til os, for at fejre julesaften. Vi fik en masse rigtig god mad og spiste jo selvfølgelig til vi alle var ved at sprænges. Desværre var det min søster der rendte med mandelgaven, men jeg kan heldigvis banke hende, så jeg har spist noget af dem.

Da klokken så blev 8 var det tid til juletræsdans, sang og gaver. De første vil jeg ikke sige mere om, for der kender alle jo mine evner. Men jeg fik da nogle gode gaver, det blev ikke til så mange, men dem jeg fik var også halvdyre. Det blev i alt til:

Sony Ericsson HCB-700 håndfrit sæt til bilen
Lumines II til PSP
Tæskeholdet DVD
Anden på Coke DVD
Et par bukser og et bælte fra J&J
Et bade lagen :o
En toilettaske med dertilhørende deo
Penge

Som sagt var det ikke så mange ting, men jeg er nu godt tilfreds, har jo fået det jeg ønskede mig. Nu er der så bare tilbage at tage alle tingene i brug. Jeg er allerede startet på Tæskeholdet DVD’en, jeg har spillet lidt Lumines og har bukser og bælte på, så det er jo brugbare gaver.

Det var lige min lille juleberetning. Håber at alle andre også havde en rigtig god dag, og har kunnet bruge hvad de fik…

Glædelig jul alle sammen!!!

Julefest med æ jungs

Fredag d. 22. fik Johnny den skøre ide at samle så mange af de gamle drenge fra HTX til lidt hygge nede i byen. Der skulle ikke mange opkald til før vi var de første 8 mand samlet, hvoraf 7 havde været med i klassen og så var der lige 3k2 som jo bare er en del af flokken i dag.



Efter at have gået rundt et par timer og gøglet så meget vi nu lige kunne blev vi enige om også at mødes om aftenen. Vi blev enige om at vi sagtens kunne bruge alco’s lejlighed, da han jo ikke var med og derfor ikke kunne brokke sig. Alco var i første omgang klar på at “æ jungs” skulle komme og hygge lidt, men da han fik at vide at vi altså var 10 mand der var klar blev han lidt skeptisk. Men det har jo aldrig stoppet os, og kl halv 8 begyndte folk at møde op. Jeg selv var ude ved noget familie og spise, så jeg kom først ca. halv 9.









Som man kan se så var vi der næsten alle sammen. De eneste som manglede af dem som var med til at slutte HTX af var Lyq, som er i Australien (som om det er en undskyldning :7 ), Jusse, som ingen lige vidste hvad lavede og så Tychsen, som vi heller ikke vidste hvad lavede. Til gengælde havde vi 3k2 og Nisse med, og det er jo også kanon…

Tak for en god fest drengene ;)

God jul…

C U ALL S00N

Århustur 19-20 december

Som tidligere nævnt så var skulle jeg tirsdag og onsdag op til Mie i Århus for at mødes med mine kolleger og hygge lidt, og nu er jeg så kommet hjem igen. Det har været en rigtig kanon tur og er jo helt klart noget vi snart gør igen.

Det hele startede med at jeg hentede Dennis the Menace og Jouas i Nordborg og så gik turen eller nord på. Vi kørte kl 14:14 og ramte så Mie’s lejlighed ved 5 tiden, der havde nemlig været lidt kø ude på motorvejen. Sarah og Søren var allerede kommet og vi skulle kun vente på Signe Smej. Efter næsten en times venten blev vi enige om at køre ud og hente hende, fordi vi ikke længere gad at høre på Dennis’s tuderi over at han var sulten. Mie havde lavet en masse mærkelige ting som vi skulle have at spise, men det smagte faktisk alt sammen ret godt og var rigtig pænt ;)

Selvom det egentlig havde været lidt planen at vi skulle i byen og fulde os, så brugte vi i stedet resten af aftenen oppe i Mie’s lejlighed hvor vi hyggede, drak og spillede SingStar. Ikke overraskende endte det med at blive mig mod pigerne næsten hver gang, og jeg fik kæmpe klø. Jeg har da aldrig følt mig så banket. Al magt til de rødhårede der. Jeg fik desværre kun taget et billede, men det siger egentlig også en del om hvad der alt skete den aften:

Sarah og Søren tog forholdvist tidligt hjem til Sarah’s lejlighed fordi Søren ikke havde det særligt godt og lidt efter tog Signe også hjem. De sidste 4 af os som blev tilbage holdt ellers ud længe og vi gik først i seng da kl. blev halv 6…

Om onsdagen skulle Mie så i skole et par timer til middag, og vi andre kæmpede for at vågne og rydde op mens hun var væk. Da Sarah og Søren så kom igen fik vi morgenmad, kl halv 2, og derefter gik turen ned til gågaden. På vejen tog vi lige et smut gennem universitetsparken og er du da vimmer den er stor (sagde hun også i går?). Havde jo nok på fornemmelsen at det var et stort sted, men var nu alligevel lidt imponeret. Vi brugte så de næste par timer ned på gågaden hvor der blev shoppet en del tøj og lidt julegaver. Jeg stenede dog bare og købte ikke noget, men det var da hyggeligt alligevel…

Kl 17:25 gik turen så hjemad igen. Mie havde fået besøg af hendes søster, så vi blev sat på porten og valgte at køre hjem igen. Turen hjem gik smertefrit, bortset lige fra mit højre øre, hvor Dennis sad, og jeg var hjemme igen ved 8 tiden…

Top $ måde at bruge tiden på der ;)

“Emergency
I think I am falling apart
Emergency
I think I am losing the faith
And I don’t know if I can do it
I don’t know if I can try
I don’t know if anyone asked me the reason I lied”

My name’ Borat

Jagshemash

OMG… Så fik flokken alligevel lokket mig med ind og se den fordærdelige film. En gal mand fra Kazakhstan tager til US og A for at lære noget om kultur og det går ud over alle forventninger. Som en lille appetizer kan ting som snavning af søster, analpenetrering med gummiarm, 69’er med lettere overvægtig mand og kidnapningsforsøg på Pamela Anderson nævnes. Jeg har aldrig grinet så meget i biografen og det tror jeg heller ikke nogen af de andre der var inde og se den har. Selve handlingen i filmen er der egentlig ikke så meget i, men ikke desto mindre er den simpelt hen genial. Man sad næsten med trangen til at klappe da den sluttede med Kazakhstans udemærkede nationalsang Borat Edition…

Fuck man, det er en syg verden vi lever i…

Casino Royale i aften

Yir yir yir…

Før filmen:

Karsten fik den fremragende ide at vi (Karsten, Alco, Hoeck, AK, P-S, 3k2 og mig) skulle ind og se den nye James Bond film, Casino Royale. Det er med lidt blandede meninger man går ind til sådan en film, da der har været lidt forskellige anmeldelser af den, nogen synes den nye, ondere Bond er helt kanon, mens andre siger at det bare ikke er det samme. Men nu må vi se. Vi har aftalt lige at klemme noget pizza ned før filmen og så skal vi ellers ind og se den, så om den er god eller ej er jo næsten lige meget, det skal nok blive sjovt alligevel. Og nu skal jeg snart køre, for jeg skal ned at have Hoeckemand med…

Efter filmen:

Det var sku egentlig en ret god film. Det var ikke helt det samme som de andre James Bond film, da jeg synes karakteren var ændret en smule, men ændringen var ikke dårlig. Der er kommer lidt mere menneskelighed over Bond, og man ser ham flere gange bare grine lidt over små sjove ting, hvor han førhen altid var stiv i ansigtet. Plottet vil jeg ikke komme ind på, da der sikkert stadig er mange der har til gode at se filmen, men den er helt klart værd at se, Bond-fan eller ej.

Dog synes jeg stadig at 80 kroner for at se en film er ALT for meget. De er jo fuldstændig gak i låget dem der sætter de priser. Selv jeg kan huske dengang det kostede en 50’er at komme ind og se en god film, men verdenen ændrer sig jo…