I går spurgte jeg min gamle chef om, om de snart havde fundet en som skulle overtage jobbet som opsynsmand omme i parken og til det svarede han bare om det ikke var noget for mig. Jeg havde faktisk overvejet det lidt da det jo egentlig npk kunne være meget sjovt også at prøve det. Generelt går opsynets opgave ud på at holde opsyn med parken, tænde og slukke, sørge for ting og sager til events og så at håndtere ulykker og andre ting i parken…
Som sagt havde jeg faktisk allerede overvejet det lidt, men gik jo ikke lige ud fra at de overhovedet ville overveje at tage en knægt på 20 år ind til et job med så meget ansvar. Men det lød det jo altså lidt til at de måske gerne ville, så jeg begyndte jo at spekulere lidt over om det ikke var en god ide. Den første, og største, plusside ved det ville jo nok være at lønnen ville stige en del, men det er selvfølgelig ikke den eneste grund til jeg overvejer det. Som sagt ville det jo give mig et langt større ansvar og det kunne faktisk være ret sjovt at være ham som alle skal rette sig efter når der rigtig er gang i den, nok noget jeg har fra min far. Og så ville det jo også være noget der ville se rigtig godt ud på CV’et, at jeg i min alder for et job af den kaliber. Sidst, men absolut ikke mindst, så er det jo også opsynet som har retten til at køre på de føromtalte SegWays.
At jeg så kun overvejer det og ikke bare siger ja tak, skyldes jo så at jeg jo faktisk godt kan lide at lave det jeg laver nu. Det er jo faktisk et rigtig godt arbejde jeg har om sommeren når der er masser af folk og meget at lave. Alle de guidede ture og andre ting vi bliver sat til er jo med til at gøre det rigtig godt. Og så bliver vores fysikshow jo også hele tiden større, bedre og sjovere med alle de ting vi får lov at afprøve og lege med. Og da jeg jo selvfølgelig er overbevist om at jeg er den bedste til de opgaver i parken, så ville det jo også være en skam for parken at miste mig til opsynet. Så det er jo et svært valg…
Bedre løn, “magt” og ansvar sat overfor god løn, sjovt og “lærerigt” arbejde…
Så jeg er, som forståes, lidt i tænkeboks lige nu…
Heller dog mest til at blive som pilot, da det, hvis jeg vil være opsyn, forventes at jeg bliver der i “lang” tid og det ville ikke være populært at begynde på uni i år hvilket jeg jo egentlig også gerne vile. Men jeg skal lige have mig en lille snak med min chef en af dagene om der skal ske noget vildt i parken som kan overtale mig til at blive som pilot resten af sommeren…