Første dag på arbejde i det nye år

Så kom dagen (endelig?) hvor jeg skulle starte på arbejde igen efter en ellers god og lang juleferie. Dagen startede med at jeg først faldt i søvn kl 5 om natten, hvilket jo allerede var med til at sætte en standard for resten af dagen. Jeg var ellers allerede gået i seng halv 1, men faldt altså først i søvn inde på sofaen i stuen fireogenhalv time senere.
Mit vækkeur ringede så allerede kl 8 i morges, og jeg lå så og sumpede på sofaen de næste tre kvarter mens mor sørgede for morgenmad. Til trods for at oddsene ikke ligefrem var med mig nåede jeg alligevel på arbejde til tiden. Som sagt så fik nattens voldsomme mængde søvn en stor indflydelse på dagen, som jeg fik til at gå med at sidde nede i gravkoen og så ellers lukke de folk ind som gerne ville prøve. Jeg var selvfølgelig også rundt i rresten af parken, men tror da der gik næsten 4 timer i det lille grønne skur.
Da klokken så nærmede sig halv 5 og vi skulle til at gøre klar til at lukke tog mine kolleger og jeg lige et smut forbi cafeen hvor vi fik os tilsnusket en gratis is hver, da mange af dem der lå i fryseren var knækkede. så selvom dagen havde været ret lang sluttede det egentlig meget godt, de bedte ting her i livet er dog gratis.

Nu skal jeg så bare sørge for ikke at falde i søvn lige efter aftensmaden, for så vågner jeg jo igen kl 23 og kan ikke falde i søvn. Men nu får vi at se hvad der sker, jeg har også udfordret Mie i kabale igen, så jeg kan jo ikke bare ligge mig til at sove, lidt ære har man vel, eller?

Leave a Reply