Som det står herunder har jeg været til eksamen i dag, og det gik jo over alt forventning – det har jo ikke været nogen hemmelighed at jeg ikke ligefrem synes det kursus har været sindsoprivende, eller i det hele taget bryder mig meget om design teori. Men ikke desto mindre blev den overstået med maner, og jeg kan nu endelig holde lidt fri og nyde at det er juletid.! Den står på juleferie helt ind til d. 3. januar, hvor Morten og jeg igen optager arbejdet med vores studiegruppe projekt, og den endelige artikel skal skrives færdig og afleveres d. 9.1.12. Men indtil da står den på hygge med familien i nærmest hele Jylland, og en masse arbejde på firmaet. Men mere om det som tiden går! Glædelig juleferie til alle!!!