Red Light of Death

Så kom turen desværre til mig! Min elskede elskede elskede PS3 døde sidste torsdag en pinefuld død. Efter at have været min trofaste følgesvend i næsten 3.5 år, mere præcist siden d. 23. marts 2007, er den altså nu gået over til kun at kunne blinke trist og rødt…

Det kunne så også være et godt tidspunkt at kigge tilbage til den lange post det blev til dengang jeg købte maskinen: The Week of PS3
Og ikke mindst serien af post i ugerne op til release’en: The FINAL CountDown

Heldigvis har vi en god forsikring der har dækket tabet af min kære, og jeg kan nu få mig en PS3 Slim i stedet for!

I dag har jeg dog alligevel haft den splittet ad i atomer, ikke mindst for at få det spil der sad i den da den døde ud. Der var jo også en lille chance for at den kunne vågne op til dåd igen efter en en ret solid reboot, men så heldig var jeg desværre ikke…

Jeg er dog stadig opsat på at få den til at starte op igen og kunne køre i bare en halv times tid, da jeg jo har save-games på den for 3.5 års gaming, som jeg jo selvfølgelig ikke har særligt meget backup af. Har lidt, men det er snart 8 måneder gammelt, så det er jo ikke helt det jeg gerne ville have. Så jeg kæmper nu for at finde en måde at komme ind til filerne igennem en computer, eller at få den genoplivet ud fra nogle instruktioner om at en tur med en varmepistol kan gøre meget. Ellers kan det jo være jeg må ty til “ovn-tricket”, som i hardware kredse er kendt for at redde ødelagte grafikkort. Men mere om det når jeg har prøvet det af…

Leave a Reply