Så var man lige så heldig at det blev muligt at erhverve en fin lille golfvogn for bare 400 kroner. Jeg havde jo egentlig besluttet mig for at folk der brugte en vogn var lidt nogle tøser, fordi det jo ikke er noget problem at bære tasken rundt på banen. Men efter det lille uheld jeg havde på Skanderborg Golfbane for efterhånden en måneds tid siden, hvor ryggen pludselig sagde stop, kunne jeg ikke stå for tilbuddet på denne vogn…
Så nu glæder jeg mig bare til at skulle ud og spille igen (engang når det stopper med at regne :-/ ) og prøve den nye vogn af. Der er umiddelbart masser af plads i den, til bolde tee’s og andet gøgl man skal bruge, og så har den nogle gode store hjul, så den burde være top notch…
Eneste lille ulempe er at, til trods for at den jo er lavet til at kunne foldes ind til blot at være en lille klump metal, så fylder den lige rigeligt i Focus’en, og det kan blive svært altid at skulle have den med sammen med bag’en og hvad med-passagererne ellers skulle have lyst til at have med. Men så må man jo prioritere ;-)
Billederne er godt nok blevet lidt slørede (tsk tsk Xperia X10), men gider ikke tage nogle nye :-)