Metal Gear Sold 4 – Guns of the Patriots

Et af de spil jeg personligt har ventet rigtig længe og spændt på er det næste spil i Metal Gear Solid serien. Fireren udkommer i morgen, d. 12. juni, og jeg har selvfølgelig pre-ordered det hos EB Games, så jeg er sikker på at få det.

EB Games havde endnu engang, som ved GTA, lavet et pre-order tilbud, hvor man denne gang kunne indlevere to gamle PS3 spil og få reserveret et MGS4 for 9 kroner. Da jeg ikke har nogle spil i samlingen som jeg vil af med købte jeg nogle hos EB Games, som jeg kunne bytte med. Konceptet virker ikke helt gennemtænkt fra EB Games side, men fra min side er det jo dejligt at kunne spare nogle penge. Jeg købte brugte versioner af Beowulf og Conan til i alt 308 kroner, tog spillene med hjem natten over og gik tilbage og lavede pre-orderen dagen efter. Altså kom jeg af med 317 kroner for et sprit nyt spil. Lækkert.

Jeg glæder mig som et lille barn :D

PS. Jeg havde prøvet en demo af Conan i forvejen og var meget skuffet over det, så det satte jeg ikke i maskinen. Beowulf derimod smed jeg i for lige at se hvad det var. Pga. diverse tests jeg har læst var forventningerne ikke høje, og spillet var endnu dårligere end forventet. Man bliver virkelig snydt hvis man køber det spil som nyt, endda til den ringe pris af 130 som brugt spil er det dårligt givet ud.

Leave a Reply