“This is Living”
Det næste spil jeg vil tage et lille kig på er et af KOEI’s første next-gen spil med det mystiske navn Fatal Inertia. Det er i bund og grund et futuristisk racerspil der udfolder sig i det 23. århundrede og minder mest af alt om spillet WipeOut. Lidt sjovt har WipeOut altid været en meget populær release titel fra Sony, men de er ikke kommet med noget udspil i forbindelse med PS3, måske derfor KOEI tager chancen med Fatal Inertia…
Spillet foregår i det 23. århundrede på planeten Inertia hvor det hele egentlig går ud på at være spilleren der kommer først i mål. Modsat mange andre racerspil, og igen lig WipeOut, er ens racer selvfølgelig udstyret med et stort arsenal af våben som man kan bruge til at smadre sine modstandere af banen for at gøre det nemmere at komme først og vinde nye våben, penge og magt…
Dog er KOEI gået et skridt videre med våbensystemet og udnytter en af PS3’ens store forcer, nemlig dens evne til at lave physics i spillet. Man kan altså med alle sine våben smadre stort set alting på banen og få et endnu vildere våben ud af et mindre våben. Man kan forestille sig at flyve ind mellem nogle klipper, skyde dem sammen med nogle raketter for i bakspejlet at se ens modstandere blive kvast under selvsamme klipper. Top nice…
Sidst med ikke mindst er der selvfølgelig en masse forskellige game modes så man kan få stillet alle sine lyster til gode. Alt lige fra “normale” kapløb til destruction derby lignende kampe udspiller sig i alle de flotte scenarier hvor man kan komme ud i blandt andet ørkener, strande og gletchere. Der er selvfølgelig også mulighed for online gaming så man kan banke alle man kender med sine custom made racere og hårdt tilkæmpede våben. Det bliver et VILDT fedt spil…
“It is where the old rules don’t apply”