“This is Living”
Nu er det så blevet tid til at jeg vil fortælle om det der LocationFree Player, som jeg har nævnt et par gange. Det krævede jo dog lige at jeg gjorde opmærksom på, at PS3’en jo kan bruges som mediecenter for at det overhovedet giver mening, derfor kom den post lige ind mellem første post hvor jeg nævnte det og så denne forklarende post. Men nok om det…
LocationFree Player er, som navnet hentyder, et system som giver mulighed for at afspille noget lige meget hvor man er. Det eneste det kræver er at man har en PS3 (eller en LocationFree Base Station, men det er et produkt for sig selv) og en bredbåndsforbindelse. Man kan så, via internettet, streame alt det man har liggende på maskinen direkte til der i verdenen man befinder sig. Om man er på ferie i Japan eller business rejse til Chile er fuldstændig lige meget, så længe man har adgang til internettet kan man se og høre alle sine film, billed og musik…
Ikke nok med at det jo er skide smart hvis man lige skal over til en ven/veninde og se noget film, men Sony har også været så smarte at integrere det i PSP’en. Så man kan altså godt lige forlade sit værelse og fjernsynet uden at skulle stoppe for filmen, da man jo bare kan tage PSP’en med og se videre på den. Man må forestille sig at man lige smutter på toilettet mens en yndlingsfilm stadig brager afsted på den lille skærm. Ikke fordi det er noget problem at pause den, men man sparer jo tid og så keder man sig ikke ude på toilettet (hvis man da skulle løbe tør for Basserne). Det samme gælder jo musik. Så nu behøver man ikke længere købe store MemorySticks til sin PSP, men skal bare sørge for der er noget internet til rådighed og hvor er der snart ikke det mere…
Endnu en genial detalje fra Sony’s side, som gør at det bliver VILDT!!!
“It is where the old rules don’t apply”