Honningkagehuset

For efterhånden nogle uger siden holdt vi i Hørup jule hyggeweekend. Planen var at der skulle klippes julepynt, bages kager og rigtig hygges. Ud over de normale residerende i hytten på Lemkær var Anne og Martin også med. Så vi skulle rigtig hygge os…

Udover hyggen satte Steffen og jeg os i hovedet at vi ville lave et honningkagehus, helt på egen hånd. Thorge var også med på ideen, dog ikke helt så entusiastisk som Steffen og jeg…

Det blev til lidt af et projekt og vi var selvfølgelig meget ambitiøse Vi startede med at lave noget kagedej:

Som vi rullede ud:

Og skar ud til mursten:

Det blev til en fin stak bagte mursten i lidt varierede størrelser;

Så lavede vi en ordentlig portion glasur:

Og så gik vi bare i gang:

Det blev et helt kanon lille honningkagehus, og vi glæder os til at skulle rive det ned igen i mellemdagene…

Ud over huset hyggede vi jo også med juleklip og -flet, og det er der da også et par billeder af:

Det var alt sammen rigtig hyggeligt og vi fik en god weekend ud af det…

G-g-g-g-glædelig juuul…

Venture Cup Midtjylland

Så er Venture Cup Midtjylland 2008 overstået, og vi, ThreeApplesAndAnAlien, har været til den store finale. Det var et fint arrangement, vi mødte mange spændende mennesker og blev hjulpet endnu et skridt på vejen imod måske at få vores første produkt patenteret og solgt…

Og nu til hvad hele historien drejer sig om, præmien. Vi endte nemlig på tredjepladsen i konkurrencen, hvilket gjorde os fortjente til at vinde 10.000 danske spir. Ikke dårligt for en tre siders rapport og 3 minutters fremlæggelse hvis jeg selv skal sige det. Vi havde slet ikke regnet med at have den mindste chance mod de mange hold fra Aarhus School of Business i en forretningsplanskonkurrence, så da vores navn blev råbt op så vi lige så overraskede ud som vi burde. Det var en fed følelse og vi fik meget ud af oplevelsen…

Og selvfølgelig en kæmpe check :P

Julegave ønsker

Så er det jo snart juleaften, og fordi jeg har været så sød en fyr i år håber jeg da på at få nogle julegaver. Derfor har jeg igen i år lavet en online ønskeseddel på google. Den bliver løbende opdateret hvis jeg skulle finde på noget nyt, eller komme på noget jeg har glemt…

Den kan ses her:

Jams Ønskeliste

Venture Cup Midtjylland

Jeg har nævnt det en eller flere gange tidligere på bloggen, men der mangler vidst lidt uddybende information om emnet Venture Cup (og om så mange andre, men lad nu det ligge)…

Venture Cup er en en konkurrence for studerende, som mener de har en potentiel forretningside de vil finde ud af om kan blive til noget. Kort sagt skal man altså have en eller anden ide til en virksomhed, som en jury så vurderer og man kan vinde på til 25.000 kroner i Midtjylland finalen og op til 250.000 kroner til den nationale finale…

Læsegruppen og jeg (ThreeApplesAndAnAlien) har meldt os til med vores projekt fra Fysisk Design, de musikalske pølse puder, eller hvad de nu engang hedder…

Det hele startede ugen før den første deadline, hvor vi skulle aflevere 3 siders konceptbeskrivelse og forretningsplan. I ugens løb var der arrangeret to workshops med investorer og jurymedlemmer, som kunne hjælpe os lidt på vej. Vi fik utroligt meget positiv respons, og det hele resulterede i at vi i højt humør så småt begyndte på patentansøgninger osv. Der skete altså pludselig meget med vores fine puder…

I dag har der så været tilbagemelding på de indleverede forretningsplaner, og vi er så heldige at være kommet i top 10 af alle indleverede. Det betyder så at vi, om kun en uge, skal fremlægge forretningsplanen og produktet for juryen og står altså over for at kunne vinde op til 25.000. Det er jo helt surrealistisk at stå med et projekt vi har hygget os sådan med, og pludselig have en masse investorers ord for at det er et rigtig fedt produkt og samtidig have muligheden for faktisk at tjene penge på det…

Så nu venter der en uges hårdt arbejde, og selvom jeg ikke selv kan hjælpe torsdag, det meste af fredag, lørdag og det meste af søndag, skal vi nok nå det hele og går selvfølgelig, som altid, kun efter guldet. Det bliver sjovt, hårdt og spændende og man tør jo næsten ikke håbe…

Mere info når mere er tilgængelig…

Jam og golf

Som nævnt i et par tidligere posts har jeg jo, efter golfrunden på Benniksgård med Per og flok, fundet en stor interesse i golfen. En sport jeg ellers ikke rigtig havde set meget potentiale i, viste sig at være noget jeg havde flair for og på opfordring af Per, gik jeg i gang med at lede efter klubber i Århus området. Der var rigtig mange at vælge mellem og med meget svingende priser…

Til sidst endte jeg med at melde mig til i Skanderborg Golfklub, som var nogenlunde ingen for rækkevidde og kunne betales, selv af en fattig studerende…

Jeg har været til træning nede i klubben 4-5 gange ind til nu og i går aftes var jeg så til teori undervisning. Alt træningen har været fin og jeg er allerede ved at have godt styr på spillet. Teori undervisningen derimod var dødkedelig. Underviseren var sådan set en fin og hyggelig fyr og gjorde det rigtig godt. Men, som det generelt er i amatørgolf, var der et vist overtal af gamle mennesker blandt de 10 mennesker vi var. Derfor gik det lige sløvt nok, både med at høre efter og forstå underviseren, men også med noget så simpelt som at slå op i regelbogen.
Undervisningen skulle hjælpe os til at tage en teoriprøve næste torsdag…

Jeg har også været ude at spille en enkelt gang på den store bane nede i klubben, dog kun 9 huller. Det gik rigtig godt og jeg spillede langt bedre end hvad mit handicap ellers siger…

Det går altså fint med det golf, og jeg synes det er mega nice…

What happened?

w00t

En helt udsædvanlig død periode på bloggen. Det er vidst den bedste måde at beskrive de sidste par måneder. Jeg ærgrer mig altid over at jeg ikke for skrevet mere herinde, men alligevel er det sjældent blevet til noget på det sidste…

Der er simpelthen bare så mange ting jeg er i gang med hele tiden, og når jeg endelig har et par timers helt fri om aftenen, går de oftest med at nyde muligheden for at spille noget CSS med de dejlige b0s’er…

Efter eksaminerne har jeg efterhånden været til golftræning 4-5 gange, vi har i ThreeApplesAndAnAlien meldt os til entrepreneurship konkurrencen venture Cup Midjutland og skal nok snart i gang med patenttagning på vores produkt, jeg er snart kommet helt på plads i lejligheden og mangler nu kun lige at få sat lamper op over det hele, med Team b0s har vi nu kæmpet os til kvartfinalerne i ClanBase OpenCup’en, på arbejdet er vi inde i sidste fase med version 1.0 af Infogalleriet og vi har intern deadline næste torsdag, jeg har fået LittleBigPlanet, som er helt genialt og jeg kunne blive ved med at remse op…

Jeg kan dog efterhånden se lys for enden af tunnelen (selvom det da efterhånden er meget mørkt uden for hele tiden) og de næste mange uger op til jul skulle gerne blive fyldt med hygge og egne projekter, i stedet for alt det tidspres fra så mange sider. Det skulle gerne betyde at jeg kan få skrevet nogle lidt mere fyldestgørende posts om alle de mange interessante emner jeg fik nævnt herover. Så der sker forhåbentligt snart noget herinde igen. Det står i hvert fald højt på listen…

Till then,
JamTheMan signing out…

Post #200

Her kommer så post nummer 200 her på blog’en med et lille kig tilbage…

Der er sket meget siden jeg skrev den første post tilbage i august 2006. Jeg startede ud med at skrive på engelsk og det hele var egentlig bare for at prøve det af. De første mange posts var på engelsk, men lignede ellers lidt de posts jeg skriver i dag. Der gik dog ikke længe før jeg kom i gang med bare at skrive på dansk, og det har jo virket fint lige side…

Jeg har brugt blog’en til lidt af hvert efterhånden. Der har været rigtig mange posts om personlige oplevelser og dele af mit liv. Mange af posts’ene har været i serien “Ugen der gik…”, som var en ugentlig opsummering, som jeg nød meget at skrive. Pludselig kom der bare så mange nye ting ind i mit liv (Tine, Århus, uni osv) at der ikke rigtig var tid til at sidde og skrive det søndag aften, og det faldt lidt i baggrunden…

Så har jeg også brugt meget tid på at skrive om min elskede PS3 og havde en lang optakt til udgivelsesdagen. Det var også en række af posts jeg nød meget at skrive. Mange andre posts har også været præget af min kærlighed til gadgets og teknologiske dimser, samt posts om min dejlige bil…

Blog’en har altså været et medie jeg har efterhånden har brugt til lidt af hvert og har haft stor glæde af i mange henseender. Når jeg er kommet ordentligt på plads i den nye lejlighed (kommer der mere om når jeg får noget internet deroppe) har jeg en ide om at komme i gang med noget lignende “Ugen der gik…” igen og tror også jeg vil til at skrive nogle små anmeldelser af de PS3 spil jeg får i hus. Men det vil tiden vise…

De første 200 posts er nu brugt, og jeg ser frem til at skrive de næste 200…

Ryder Cup Rinkenæs

I lørdags havde Per D arrangeret en lille lokal Ryder Cup lignende turnering på Benniksgård Golf Club for en lille flok venner. Steffen og jeg var med på sidelinjen, Steffen som Per’s caddie og jeg som forsyningsmand i golfbil og “længste drive måler”. Golfturneringen blev desværre ikke vundet af det hold Per var på, men han sneg sig alligevel med på billedet af vinderholdet (som godt nok ikke er blevet alt for godt :-( ):

Efter golf turneringen var der en lille poker turnering for alle der ville være med. Steffen spillede med og endte på en 5.plads, men det var alt sammen meget hyggeligt og det var sku en fin flok golf’ere vi spenderede den dag med.