I dag var jeg til velgørenhedsarrangementet Coding for Charity, arrangeret af de glade drenge fra Unity. Ideen med dagen var at så mange folk fra uni’s IT miljø skulle møde op og arbejde frivilligt for nogle gode cases rundt omkring fra byen. Et rigtig fedt initiativ, som alle der kan burde støtte op omkring…
Casesne og opgaverne varierede fra at ændre lidt i et banner på en hjemmeside til at ændre design og integrere helt nye funktioner. Jeg selv endte med at være med på en case hvor Fairbar’s hjemmeside skulle bruge en ordentlig makeover. Desværre måtte jeg forlade selskabet inden hele arrangementet var ovre, men ikke desto mindre var den tid jeg var der rigtig god. Der var en hyggelig stemning og alle var opsatte på at få noget fra hænderne. Om resultatet på de nye ting så blev helt som Fairbar ønskede det ved jeg derfor ikke, men kan da i hvert fald se at nogle af de ting vi var i gang med da jeg gik er kommet til at virke. Andre virker ikke helt så godt, i hvert fald ikke her på Googles Chrome browser…
Men ja, det var et rigtig godt arrangement og var fedt at være en del af, også selvom jeg ikke kunne være der hele dagen…