Påske med familien

Skærtorsdag var hele familien samlet hjemme i Hørup til masser af mad og hygge. Hele 21 mand skulle vi være og vi var jo så heldige at vejret var perfekt, så vi kunne sidde både inde og ude. Det hjalp jo en hel del på et eventuelt pladsproblem, og så var det bare lækkert at vi kunne være i haven al den tid vi ikke spiste…

Lidt billeder af det flotte bord (dækket af Lars og Thorge) og selskabet:

Vi fik da også, traditionen tro, lokket stort set alle der kunne med ud og spille lidt fodbold. Selv Henning meldte sig på grønsværen og med hele to scoringer sikrede han også sit hold sejren efter en lang og intens kamp.

Ud over fodboldkampen var alle vi unge også ovre på skolen for at prøve Lars’s Disc Golf (golf med freesbees), og det havde vi det rigtig sjovt med. Og ikke for at prale, men det bør lige nævnes at det var undertegnede der vandt en overlegen sejr…

Det var en rigtig hyggelig dag, dejligt at se hele familien og nyde det gode vejr sammen. Mere af det!

Leave a Reply