En dejlig “weekend” med Tine

Tine var på besøg her i weekenden og det var rigtig dejligt at have hende her et par dage. Jeg hentede hende lørdag aften, efter at have været til fødselsdag hos Milla, og kørte hende til toget igen tirsdag eftermiddag…

Søndag holdt vi slappe-af-dag. Vi sov længe og da vi endelig fik taget os sammen til at komme op tog vi i Marienlystparken for at nyde det gode vejr. Det var en rigtig hyggelig tur, og jeg lærte da noget nyt om området. Jeg vidste slet ikke der var så stor en park stort set lige ved siden af hvor jeg bor, med golfbane og alt muligt fancy. Det var en fin tur…
Da vi kom hjem indløste jeg min ene julegave fra Tine, som var en tur på en restaurant på hendes regning. Vi tog på Gaucho ned ved åen, hvor jeg fik en lille beskeden bøf af oksemørbrad på 400g. Det var dælme lækkert :)

Mandag og tirsdag tog vi stille og roligt. Jeg var i skole nogle timer hver dag og Tine var hjemme på værelset det meste af tiden. Hun nåede i hvert fald at gøre alle highscoresne i SingStar til skamme. Hun var også ned i byen et par timer tirsdag før hun pakkede sine ting og jeg kørte til toget…

Det var dejligt at have besøg af hende og glæder mig til at komme hjem til hende i kommende weekend…

Leave a Reply