Jeg har ikke fået blogget meget de sidste 2 uger, da jeg har været travlt optaget med arbejdet på uni og selvfølgelig med GTA IV, som jeg vidst snart er ved at være igennem :D
Jeg har dog stadig været hjemme på Als de sidste 2 weekender og det har været nogle rigtig gode dage.
For to uger siden var Camilla og Lars også på øen og alle vi unge udnyttede rigtig det gode vejr med en lang dag i byen og så hyggede vi senere derhjemme.
Om søndagen var Tine og jeg en tur nede ved stranden mens de andre knoklede hjemme i haven :D Jeg tog et fint billede lige over hvor vi lå:
I den weekend vi lige har haft var vejret ikke helt lige så godt, men vi fik da stadig lavet lidt. Tine var syg fra arbejdet og var hjemme hos mig for at få fuld forplejning, så hun kunne blive rask igen. Imens var jeg ude i haven og arbejde en del af søndagen. Vi har efterhånden fået lagt grus på en stor del af området hvor vi jævnede alt med jorden i efteråret, og vi fik også lagt an til vores nye bålsted:
2 gode uger sammen med alle de folk jeg bedst kan lide, dejligt :D