Lidt nyt…

Det er vidst ved at være lidt for mange dage siden der er kommet noget rigtig blogging fra min side af og det er jeg egentlig lidt ked af. Det er dejligt afslappende at skrive disse posts og jeg savner det lidt. Der har bare været ret travlt de sidste par uger med turen til Gran Canaria efterfulgt at eksamen i Introduktion Til Programmering samt en masse nyt læsestof i de nye fag vi har fået på uni. Men nu har jeg lige afleveret den sidste opgave jeg har for i den her uge så nu er der lige lidt tid til en update på hvad der sker omkring mig…

Vi har, som nævnt, fået nye fag på uni da vi er gået over i det de kalder 2. kvarter (et halv semester). Min udd. er bygget op i disse kvarterer i stedet for semestre og vi får nye eller sværere fag hvert kvarter.
I første kvarter havde vi Calculus 1 og Introduktion Til Programmering som begge nu er blevet udvidet til henholdsvis Calculus 2 og Programmering 2. Jeg var oppe til prøver i begge fag og det gik fint. Calc prøven var multiple choice, så den kunne man jo næsten ikke dumpe og den gik da også rent igennem. IntProg prøven var en halv times praktisk prøve som også gik fint nok, jeg har dog ikke fået svar på om den er bestået endnu, men det går jeg da ud fra da jeg nåede 9.3 af alle 10 opgaver. Ud over de to fag havde jeg også et der hed Store IT Innovationer, som var bestået hvis man havde fået alle kvarterets opgaver godkendt, hvilket ikke var noget problem, og det er nu erstattet med Forretningsforståelse.
I de 2 førstnævnte nye kurser er der ret mange, nogle ret svære, opgaver der skal løses og i FF er der rigtig meget læsestof, så det er det der har taget ret meget af min tid. Men lige ud over at arbejdsbyrden er blevet hårdere så er det stadig en rigtig fed uddannelse jeg er kommet i gang med og jeg er meget tilfreds…

Ellers har jeg været hjemme alle weekender efter turen til Gran Canaria. Jeg har fået tjent lidt flere penge omme i parken og så har jeg selvfølgelig nydt at være sammen med familien og især med Tine nyder jeg hvert eneste øjeblik jeg kan få. Selvom jeg stadig har planer om at komme hjem de fleste weekender, indtil jeg kan få overtalt Tinepigen til at flytte herop, så overvejer jeg nu meget at sige op omme i Universe. Det tager simpelthen for meget at tiden i mine hjemmeweekender hvor jeg gerne skulle kunne både nyde at slappe lidt af med familien, indhente det søvn jeg ikke får til hverdag, læse og være sammen med Tine. Ikke fordi det er det store problem at tage en vagt en gang i mellem, men problemet ligger lidt i at skulle kunne sige om jeg nu også har tid til at arbejde 4-5 uger frem i tiden når arbejdsbyrden svinger så meget som den gør på uni. Så det er vidst ved at være fortid at jeg er pilot i Danfoss Universe…

Så har jeg i dag taget et stort skridt i en retning (ved ikke hvilken) og jeg har solgt alle mine gamle PS2 spil (samt F.E.A.R. til PS3) til EB Games (bortset fra de 3 jeg har lånt til Mie). Det har jeg gjort af flere årsager, men hovedsageligt fordi jeg mangler penge til at holde min dejlige gadget hobby kørende og så vil jeg jo aldrig komme til at bruge dem igen. F.E.A.R. røg fordi jeg egentlig var lidt skuffet over det og så kunne det og MGS3:Subsistence give mig 400 kr rabbat på Assasins Creed som jeg har pre-ordered til på torsdag. Så de er altså gået til et godt formål; jeg kan få nye spil til PS3 uden at vælte det ordinere budget.
Det var et svært valg, da spillene har bragt så meget glæde i mit liv, men jeg er nu glad nok for at det blev gjort så jeg kan få nogle af alle de fede PS3 spil der kommer de næste måneder…

Så har Focus’en også fået lidt nytm nemlig nyt udstødningssystem, eller hvad det nu hedder. Ophænget på min katalysator knækkede for noget tid siden og efter tjek hos mekanikeren her i Århus blev vi enige om at jeg ligeså godt kunne skifte alle delene fra manifolden og bagud, ud over katalysatoren som sagtens kunne klare sig noget tid endnu hvis den fik nyt ophæng svejst på. Jeg har så også fået en ny bagpotte på og man må nok sige at den er blevet lidt mere fræk at se på bagfra nu. Jeg har ikke villet tage et billede endnu da jeg ikke har fået vasket bilen længe hvilket jeg synes er lidt pinliggt :/ Men når jeg kommer hjem næste weekend får den en ordentlig tur og så skal jeg nok smide et billede eller 2 op. Men her er et link til et billede af modellen fra Sebring:

http://produkt.sebring.at/php/index.php?cmd=cmdFrontendProducts&iProductMotor=141468
Det var vidst lige det jeg kunne komme på lige nu, men jeg vil som sagt gøre hvad jeg kan for at holde opdateret herinde når der sker noget, whatever…

-Jam

1 Response

Leave a Reply