At flytte til Århus

For nu halvanden måned siden skrev jeg sidst her på bloggen post’en en med overskriften “The future”, og det må man jo sige er nu, i forhold til dengang i hvert fald. Der er sket rigtig meget på de 6 uger og jeg vil lige komme med et lille resumé af dem, som en forhåbentlig begyndelse på en ny kontinuer række af “ugen der gik” posts søndag aften…

Jeg gik på ferie fra Danfoss Universe d. 6. august, så jeg havde noget tid til lige at slappe lidt af og psykisk forberede mig på at flytte så langt væk fra mors gryder, som planen jo var. Dagen gik med at lave så lidt som muligt. Skægget fik lov at gro, der blev tæsket meget i joysticket til PS3’en og jeg brugte meget tid sammen med Tine.
Der skulle selvfølgelig købes alt muligt ind til at jeg kunne klare tilværelsen selv i Århus og rundt på turene til forskellige forhandlere faldt jeg over et par sjove ting. Først var der desværre udsolgt af bloklys i A-Z, som billedet tydeligt viser:

I et byggemarked faldt jeg over de helt perfekte håndtag til mine nye skuffer og skabe (den til højre self.):

D. 15. august gik turen så første gang mod Århus, hvos jeg skulle op og hente nøglen til mit kollegieværelse. Tine tog med mig og det blev en rigtig god tur. Oppe på kollegiet hentede vi først nøglen hos varmemesteren og så gik turen ellers hen til værelset hvor dette syn mødste os:

Det virkede sådan helt gangster agtigt når man kommer ind i et lukket og ret mørkt rum hvor der ikke er andet end en telefon midt på gulvet. Det er helt sikkert at hvis den havde ringet var vi kørt direkte hjem igen, men det gjorde den heldigvis ikke.

Efter at have konstateret at det egentlig var fint nok kørte satte vi kursen mod Randers, hvor vi var inviteret til spisen hos Camilla og Lars. Efter vi havde spist det udsægte måltid Milla havde klargjort, gik turen ned til “Teltet”. Det var RandersUge og der var masser af gang i den. I det store telt skulle der om aftenen være StandUp og det var vi inde og se. Jeg kan selvfølgelig ikke huske navnene på de 4 der optrådte, men det var sku egentlig et rigtig godt show. Især Frank Hvam, som sluttede aftenen af, var helt forrygende og han fik vidst de fleste til at glemme den katastrofale optræden rapperen Bazz fra djævleøen præsterede i den midterste pause. Navnet leder hurtigt tankerne hen på Razz fra børne grand prix’et, men jeg ville sku hellere høre på ham et par timer end 10 minutter med Bazz. Men nok om det.

Da vi kom hjem igen var klokken blevet over 24 og vi var egentlig ret trætte, så Tine og jeg satte kursen mod Århus igen, hvor jeg havde booket et hotelværelse vi skulle sove i. For at overraske Tine havde jeg booket det flotteste jeg overhovedet kunne finde og det var virkelig også bare det dejligste sted. Her er lige et par billeder, først gangen ind til værelset:

Og så 2 fra selve værelset:

Selvom vi kun havde værelset til kl 14. d. 16. var det nogle helt fantastiske timer på hotellet og jeg kan klart anbefale det til alle der gerne vil prøve lidt ekstra. Nu fik jeg ikke taget et billede af badeværelset, men det var også et kapitel for sig selv. Prøv det, vi skal i hvert fald prøve det igen: www.hotelroyal.dk
Efter at være tjekket ud gik vi rundt i byen et par timer og så kørte vi ellers tilbage til Als…

D. 20 tog jeg så igen turen mod Århus for at få nogle ting op på værelset. Efter at have tømt bilen kom Camilla og Lars forbi og vi kørte så i Ikea sammen, for at kigge på møbler. Vi fandt nogle ting som så gode ud, men købte ikke noget, det var bare lige for at få en ide om hvad der var at vælge mellem. Efter turen til Ikea vente jeg næsen mod Als igen og var i Hørup ved 23 tiden så hut jeg visker…

Allerede tirsdag d. 21. gik turen igen nordpå fordi jeg skulle starte med RUS-dage på uni om onsdagen. Jeg havde igen fyldt bilen med alt muligt og havde endda fået plads til cyklen bagi, så kom ikke og sig man ikke kan have noget med. Da jeg jo endnu ikke havde købt møbler, havde jeg pakket en luftmadras ned og det var det jeg skulle sove på de 3 dage RUS-dagene skulle strække sig over.
Om onsdagen fik vi så det endelige program for vores studie, og det viste sig at vi, stik mod forventning, allerede skulle starte rigtigt d. 27 august og ikke d. 3. september som de fleste andre. Det ændrede jo lidt på tingene da jeg egentlig havde planlagt at bruge den efterfølgende uge til at flytte og gøre værelset klart. Men for at de nye lidt mere pressede planer ikke skulle ødelægge RUS-dagene bestemte jeg mig egentlig bare for at tage tingene som de kom og ikke få stress.
Det var nogle rigtig gode dage og jeg synes da jeg lærte mit hold ret godt at kende. Der var lidt over 40 mand der havde meldt sig til IT-bachelor uddannelsen og kun en af dem var en pige. De 40 mand blev delt ind i to hold og pigen endte faktisk på mit hold, så procentdelen af piger i klassen steg voldsomt i forhold til sidst jeg gik i skole, på HTX. Jeg synes egentlig folkene på holdet er rigtig gode allesammen, og slet ikke nørdede som jeg havde forventet, men alle nørderne er egentlig også på datalogi studiet kan man se. Men dagene var som sagt rigtig gode og vi fik sunget, gøglet og vandret alt det vi over hovedet kunne holde til…

Torsdag aften, efter jeg kom hjem fra ParXafari på uni, mødtes jeg igen med hasteindkaldte Camilla og Lars, som kom i en kassevogn så vi kunne hente mig nogle møbler. Jeg købte en seng, en 4×4 rumdeler, et skrivebord og et tv-bord så alt skulle være klart til jeg kom med mine ting efter weekenden. Efter at have kørt det hele hjem til mig, samlede vi sengen så jeg havde noget ordentligt at sove i. Det er en nice stor seng, som kan hæves op i begge ender hvis man skulle have lyst til det. Eller, den burde kunne hæves i begge ender, men i et desperat forsøg på at få den til at holde sig oppe over max højden i fodenden fik Lars revet beslaget fra hinanden, så det er altså kun hovedet der kan rejses. Milla og Lars kørte hjem så snart sengen var færdig, og jeg smed mig på den og sov da de var kørt…

Fredag skulle jeg jo hjem mod Hørup igen og jeg havde aftalt med Mie at hun skulle køre med. Så efter skole mødtes jeg med Mie og vi gik så op til mig. Hos mig samlede vi lige min rumdeler og fik lidt at spise, og så gik turen ellers mod Als igen. Det var rigtig hyggeligt at have Mie med i stedet for bare at køre turen selv hele tiden…

Søndag aften skulle jeg så mod Århus igen. For at få alt ting med fyldte jeg Mondeoen og lod Jam-mobilen blive hjemme så mor havde noget at køre i. Heldigvis for mig havde Tine fri fra arbejde mandag-tirsdag og hun ville så gerne med op til Århus med mig. Så efter at have klemt hendes ting ind ved siden af alt mit gejl satte vi ellers kursen nordpå igen, igen. Da vi ankom til Århus var det blevet rigtig sent, og koldt, så vi skyndte os bare at få bilen tømt og så lagde vi os ellers under dynen for at få lidt søvn, jeg skulle trods alt starte kl 10 om mandagen…

Der er nu gået hele tre uger siden jeg fik alt isenkrammet herop og der er sket rigtig meget. Jeg har fået nogle rigtig gode venner på skolen, og vi er endda så seriøse at vi har været ude og spille badminton og alt muligt. Jeg har endelig for et par dage siden, fået ordnet de sidste ting på værelset, så der ikke er så jeg nu bare kan nyde livet og koncentrere mig om studiet når jeg er hjemme. Så det begynder altså at ligne noget og jeg er nu totalt uni-dude. Her er lige et par billeder af hvordan værelset ser ud nu:

Selvom det jo ikke ligefrem er det største, så passer det mig egentlig fint nok. Ud over det man kan se på billederne har jeg også en lille gang bed lidt skabsplads og en lille bord, samt et faktisk ret stort badeværelse taget i betragtning at det er på et kollegie. Og så er der selvfølgelig fælles køkkenet med stort spisebord og også en fælles tv-stue. Det er nok egentlig bare det eneste som jeg ikke synes er så fedt, det med at skulle dele køleskab og ove etc. med andre. Men det går nu nok, jeg kokkerere jo ikke så meget alligevel. Jeg har fået alt det elektroniske grej på plads, og så kan jeg jo komme rigtig langt…

Det var egentlig det der var at sige om selve flytningen, men der er selvfølgelig sket en masse andre ting det stykke tid der er gået. Der har været 3 store fester, en masse lektier og skole og nogle andre ting som nok burde nævnes. Men det skal jeg nok lave lidt andre posts om i løbet af den næste uge. Som sagt er jeg endelig kommet helt på plads, og jeg har nu lidt mere tid til at sætte mig og skrive lidt på bloggen, som egentlig er en dejlig ting at gøre. Så det skal jeg nok sørge for at få gjort…

C U All ON!!!

Jeg savner alle mine m8s og håber vi ses så ofte som muligt, jeg skal nok komme hjem og holde lidt styr på øen en gang i mellem.

Leave a Reply