w00t w00t
Så gik der lige 2 uger og jeg fik ikke lige skrevet en “Ugen der gik” sidste uge, men der har godt nok heller ikke været meget at skrive hjem om. Jeg har i de sidste 2 uger kun haft 2 fridage og de er egentlig bare blevet brugt på at sove, eller er der ikke sket meget. Slet ikke i uge 20 i hvert fald. Der er dog sket lidt her til sidst i uge 21 og det skal da lige med på bloggen…
Torsdag aften var jeg i biografen sammen med Tine (som arbejder i caféen i Universe) for at se Pirates of the Caribbean : At Worlds End og det var en mega nice tur. Filmen var rigtig lang og rigtig god. Man skal dog nok have set de andre for rigtig at få noget ud af den, men har man det er det klart en film der SKAL ses. Det er helt klart en serie film som bliver en fast del af Jam-Bio’s sortiment. Efter filmen fulgte jeg Tine hjem igen og vi sad uden for hendes lejlighed til lidt over 24 hvor hun gik op i seng og jeg kørte hjem igen. Det var en rigtig hyggelig aften og er formentlig noget vi gør igen snart…
I weekenden skulle jeg, i parken, arrangere et PS3 event i forbindelse med vores digitale måned. Forberedelserne startede fredag eftermiddag hvor de maskiner vi havde lånt fra Nordisk Film kom sammen med de fjernsyn Kanal7 havde lånt os. Vi fik stillet det hele op i KlogeKassen og det blev faktisk ret godt. Vi havde i alt 3 maskiner hvor 2 af dem kørte på store plasmaskærme og den sidste kørte på en af vores projektorer. På de 2 skærme kørte vi Super Rub’a’Dub og Ridge Racer 7 og på projektoren kørte vi NBA 2K7 sat til Free Throw Practice. Meningen med hele eventen var jo at man skulle prøve de nye maskiner og især få følelsen af hvordan SIXAXIS controlleren gør det meget mere levende at spille.
Lørdag og søndag, hvor eventet kørte, var jeg i KlogeKassen stort set hele dagen så jeg kunne hjælpe folk og fortælle om maskinen og det gik faktisk rigtig godt. I forvejen havde jeg forventet at der ville blive stor kø ved maskinerne og at folk ville komme lidt op at skændes over hvem der skulle spille hvornår, men det var overhovedet ikke noget problem. Ikke engang søndag hvor vi ellers slog rekord med højest antal besøgende i år. Folk var rigtig gode til at skiftes til at prøve selvom der egentlig kun var 4 der kunne være i gang samtidig. Totalt success…
Som et ekstra lille plus fik jeg efter eventet lov til at tage plakater, standere og hvad der ellers var af PS3 merchandise med hjem, som jeg nu skal have fyldt ind i værelset. Jeg har allerede fået de 2 lækre standere stillet op og det ser mega liret ud. Plakaten over fjernsynet bliver dog ændret, men her er et billede:
Lørdag aften var jeg endnu engang i biografen. Denne gang var selskabet dog ikke helt så fint som sidst, men stadig ok. Det var Steffen og Thorge der havde fået den idé at vi skulle ind og se SpiderMan 3 og det gjorde vi så. Da den nye Pirates jo er lidt nyere var det den der kørte i den store sal, så vi måtte op i den mindre, men filmen var nu stadig ret god. Der var masser af action og slåskampe, så det var jo fint. Jeg tror dog, at efter nu at have været to gange i biografen efter jeg har fået Jam-Bio ikke det er noget jeg vil gøre meget mere. Prisen er ved at være så høj at det ikke er det værd mere i forhold til at købe filmen på BluRay og se den hjemme i meget bedre kval og med bedre lyd end hvad Kosmorama kan levere. Og så er det jo også en del billigere at proppe noget i munden hjemme end derinde. Så det var nok en af de sidste gange jeg gør det…
Så er der vidst ikke rigtig sket mere de sidste mange dage, så der bliver ikke mere bloggen for denne gang. Nu går vi jo lige om lidt i gang med at forberede Sønderborg OpenAir 2007 (eller, vi er jo allerede i gang, bare scroll ned og se alt det slik), så det skal der nok komme en god post om når hele showet er ovre. Jeg har heldigvis fri fra torsdag til mandag så der skal nok blive lidt at skrive om…
Kæmpe GG…