Ugen der gik – 45/2014

En uge der i høj grad har stået i arbejdets tegn er ved at være rendt ud, og ugens billede afspejler da også mængden af spændende øjeblikke der har været – en lille bid af min opstilling til GAF Danmark konferencen i Middelfart.

Og der har været en masse arbejde i denne uge. Mandag og tirsdag blev en hård blanding af at få tilføjet de sidste småting til vores Green Accounting modul i INGO CM, forberedelser til GAF konferencen og videre arbejde med vores nye svenske partnere. Og som om det ikke var nok, så fik Tine en ny eksamensopgave mandag, som hun har indtil på onsdag til at få skrevet, så hun arbejder også mere eller mindre i døgndrift. Men det så længe det er en stor fornøjelse at være i gang med firmaet, så betyder det jo ikke noget at det bliver til 12-14 timer om dagen nogen gange :-)

Det var en stor fornøjelse at få de sidste detaljer i Green Accounting modulet på plads, og det er så fedt at stå med en ny del af produktet, som bare spiller lige som det skal, og så med det samme kunne se flere spændende udvidelsesmuligheder springe frem på lystavlen. Det er nu alligevel en af de fedeste ting ved at være iværksætter, og ved at have fået opbygget sig et lille, men super kreativt hold, som hele tiden stræber efter at gøre tingene lidt bedre – lettere for os og smartere for kunderne.

INGO CM - GA New Reg

 

Men det var som sagt ikke kun det nye modul der fik opmærksom i denne første uge af november, jeg havde nemlig også lige et oplæg på en konference for ~80 af landets golfklubber, som skulle klargøres. Og de sidste dele af min præsentation og medbragte materiale blev som sædvanligt lavet kl 2 om natten dagen inden konferencen, natten mellem onsdag og torsdag. Jeg må vist bare sande at jeg enten arbejder bedst sådan eller har for meget at lave, så det altid ender sådan :-) Men den lidt sene aften inden til trods, så blev konferencen og min præsentation en stor succes – jeg blev sågar fist-bumped af en af klubcheferne, som jeg aldrig havde mødt før, bagefter, fordi han synes det havde været en “skide god præsentation”, og hvis der er noget der kan motivere, så er det sku glade potentielle kunder. Og alt lige fra utallige demoer, til festmiddagen og aftenen i baren gik strygende, og jeg glæder mig til at bruge de næste par uger på at følge op på de mange gode kontakter og aftaler jeg fik lavet.

2014-11-06 13.47.06 2014-11-06 19.35.17

Til festen var der selvfølgelig planlagt noget underholdning, og det var forrygende. En ung kvinde med et fantastisk talent for at være bugtaler, betog os alle med sine velgennemtænkte jokes, flotte sang og imponerende evne til at diskutere meget hurtigt med to dukker på samme tid uden slinger i valsen. Kæmpe respekt til hende!

2014-11-06 21.38.21

Til trods for at ugen bød på rigtig meget arbejde, for både Tine og jeg, så fik vi dog alligevel tid til at komme til dans både mandag og tirsdag, og det var som altid en stor fornøjelse. Men hvor er det svært at være begyndt til argentinsk tango om tirsdagen, når jeg nu, efter 3,5 år, endelig er begyndt at have en god forståelse for de “normale” danse. Fagre nye verden :-)

Weekenden stod for en gangs skyld ikke på så meget arbejde, men restituering efter en lang, sjov og hård uge på jobbet, og lørdag havde Camilla inviteret på and med hele pivtøjet (det skal vi jo nok ikke have så meget af de næste par måneder, så det var en god ide..). Det blev til et super hyggelig aften i Randers, hvor Lars kom sig oven på J-Dagens tømmmermænd, jeg tømte fadet for and, og vi fik hygget os med DMA på sofaen.

Alt i alt en rigtig god uge, med masser at tage mig til, gode og lærerige oplevelser såvel privat som fagligt og en ordentlig spand motivation til at sparke endnu hårdere i næste uge.

Og hey, jeg har næsten nået mit mål på en times aktivitet om dagen med Google Fit hver dag, med kun en smutter torsdag :-D

Ugen der gik – 44/2014

Som sagt prøver jeg nu det her igen, og så må vi jo se hvor det værer hen ad. Det kommer nok til at handle mest om hvad der er foregået i firmaet krydret med lidt personlige anekdoter og fjollede kommentarer – men sådan har det jo mere eller mindre altid været her på min blog.

Ugen startede med en clifhanger til engang i fremtiden. Jeg var et smut ude hos Lyngbygaard Golf og holde et møde med en meget interessant person – og det er faktisk mere eller mindre det eneste jeg kan fortælle lige nu. Hvis det vi drøftede nogensinde bliver til noget, så kommer der nok noget om det herinde :-)

Så snart jeg kom ud af mødet, stod resten af mandag og hele tirsdag på produktion af en ny lille reklame-video for vores primære produkt, INGO Course Manager. Vi var mere eller mindre klar til at lancere vores nyeste feature, og det skulle selvfølgelig have medfølgende præsentationsmateriale. Vi begik således en 3 minutter lang video, som er meget tæt på at være helt klar til offentligt skue, så tæt at hvem end der måtte forvilde sig herind på bloggen nu får et eksklusivt preview (der mangler speak og/eller underlægning):

Som altid bliver der arbejdet lige til grænsen, og da jeg havde aftalt med nogen at de skulle have en video at kigge på inden onsdag morgen, blev den færdig onsdag kl 4:30.

Efterhånden som vi får lavet mere og mere materiale til at præsentere hele platformen, eller enkelte dele af produktet, bliver det klart hvor meget ekstra det giver i salgs-processen at have gennemtænkte, opdaterede og forskellige typer af medier klar om produktet. Vi kommer helt sikkert til at bruge meget mere tid på den slags, for at gøre det meget lettere for vores kunder at få et hurtigt overblik over hvad vi laver. Det nye FAQ site vi er ved at bygge, kommer til at bliver oversvømmet med videoer og tutorials, og det bliver en kæmpe hjælp tror jeg.

Torsdag og fredag gik på arbejdet med at få de sidste dele af vores nyeste feature – Grønt Regnskab – klar til produktion, og efter flere og flere kunder på beta i ugens løb, var vi færdige med V1 i løbet af fredag. Drengene på kontoret har gjort en kæmpe indsats for at få det klar, og det er blevet et super godt værktøj. Nu er det slut med ikke at kunne holde styr på hvilke produkter, der er blevet brugt på banen, og slut med at sidde med regnemaskinen eller regneark i timevis for at få et overblik i slutningen af året.

Fredag var min indsats i forhold til at gøre den nye feature førdig dog ikke så markant, da jeg tilbragte dagen med kundebesøg i Tyskland, hvor Per, René og jeg besøgte Golf Club Altenhof. Det var også René sidste dag hos os i firmaet, så en super hyggelig runde golf på en af Nordtysklands bedre baner var jo den helt rigtige måde at slutte af på – selvfølgelig efterfulgt af en kæmpe schnitzel. Det har været en stor fornøjelse at have René på holdet, og jeg håber virkelig hans nye projekter bliver fantastiske. Så selvom det var afsked og afslutning havde vi faktisk en super dag, og sluttede af på en high-note; jeg vandt nemlig overbevisende runden med mine 40 point :-D

2014-10-31 10.42.43

Weekenden bød for en sjælden gangs skyld ikke på arbejde begge dage, og lørdag blev det i stedet til en tur til Tyskland med Mulla, for at handle lidt ind i mareridtbutikken Fleggaard, hvor ikke engang tre butikker inden for 2 km kan klare presset. Lørdag aften var Tine og jeg hos hendes familie, for at fejre hendes brors kærestes fødselsdag, og havde en rigtig hyggelig aften.

Søndag var jo Allehelgens-søndag og det betyder jo oplæsning af det forgange års døde i kirkerne rundt om i landet. Og da vi jo desværre mistede Tines far Erik d. 29 december 2013, var hans navn på den berygtede liste, og det skulle vi selvfølgelig have med. Det har lagt en særlig stemning ned over hele dagen, som har været en kombination af at sørge og mindes.

Og nu sidder jeg så her, med computeren i skødet, skriver lidt i blinde her på bloggen og nyder mit ny-erhvervede NFL GamePass, så jeg endelig kan følge rigtigt med. Og når nu Patriots er ved at give Broncos en tiltrængt endefuld (hvis ikke sidste års SuperBowl fiasko var nok), er det jo en stor fornøjelse. Så nu vil jeg ligge computeren fra mig, og nyde de sidste to quaters.

Ugen der gik…

I endnu et forsøg på at genoplive en, for mig, god tradition kommer der en “Ugen der gik” post som skal fortælle lidt om sidste uges forløb…

Mandag morgen vågnede jeg med noget så dejligt som Tine i mine arme. Hun kom op til mig søndag middag og skulle være hos mig et par dage. Jeg havde dog aftalt med læsegruppen at mødes og forberede Programmering2 Eksamen kl 10 i IT Byen, så jeg sendte Tine ind til Bruuns Galleri sammen med Camilla.
Jeg kom hjem til lejligheden igen lit før 14 og Tine og Milla var tilbage ca. 20 over. Da Milla var kørt tog Tine og jeg en tiltrængt morfar og kørte så til Ikea ved 6 tiden. Tine manglede nogle ting til den nye lejlighed og glædede sig generelt bare til at komme derhen og gå og kigge. En stor del af udstillingen var desværre ved at blive lavet om, så det var ikke så storslået som det kunne have været…

Tirsdag morgen måtte jeg desværre sende Tine hjem mod Als igen, da hun havde nogle aftaler. Tilfældigvis skulle Camilla og Lars også hjem den morgen, så Tine kørte bare med dem sydpå.
Selv brugte jeg det meste af dagen på at slappe af fordi jeg havde hovedpine. Jeg havde godt nok igen aftalt at mødes med læsegruppen, men orkede det ikke, så blev bare hjemme. Først sent på aftenen kom jeg rigtig i gang.

Året der gik…

Lidt forsinket kommer her min “Året der gik” post, som er et tilbageblik og en opsummering af hvad der skete i mit liv i år 2007 og hvad jeg har synes om det. Ligesom “Ugen der gik” postene, bare for et år. OK, det var måske at skære det ud i pap, men hva…

Der er sket rigtig mange ting i løbet af sidste år som har haft rigtig stor betydning på mit liv og på mig. Der har været mange fester, timer på arbejdet og i skole, hygge med familie og venner, fodboldkampe og alt muligt sjov og spas. Det har som overall været et rigtig godt år og jeg kunne ikke være andet end tilfreds da det gik på hæld…

De første 5 måneder af 2007 gik stort set som forventet. Jeg brugte mange timer omme i parken og tjente penge til at betale min lånet til min dejlige bil og min stadig alt for dyre hobby, computere. Dog var der en ting som havde stor betydning for mig, og imo hele verden, nemlig d.23 marts hvor Sony sendte PlayStation 3 på gaden i Danmark og det var en dag jeg havde ventet længe på. Det var dog en dyr fornøjelse da jeg gjorde mig klar ved at købe 40″ fladskærm, nyt surroundsystem og lavede om på værelset. Selvom det var mange penge at bruge på det så har jeg ikke fortrudt det og jeg har haft RIGTIG mange gode timer foran skærmen. Men der er jo meget mere om det i de mange posts jeg skrev op til launchen…

Resten af marts, april og maj gik med arbejde og en dejlig masse nørden rundt med PS3’en og min computer…

Juni måned startede, som alle de mange tidligere med afviklingen af Open Air på Ringridderpladsen i Sønderborg og det var great. For første gang skulle det være et to-dags arrangement og vi var alle sammen meget travlt optaget i dagene optil, under og efter koncerten. Selvom det var 5 rigtig hårde dage var det fedt igen at være med til et så stort og bare føle at vi med al vores erfaring efterhånden havde styr på det hele og ikke længere kunne overraskes af de småting der nu kom hen ad vejen. Endenu engang en rigtig fed oplevelse…

D. 23 juni blev den dag sidste år, og i hele mit liv, som har betydet mest (ja lige ud over min fødsel måske :) ). Jeg holdt en fest til ære for mig selv i anledningen af min 21 års fødselsdag (d. 18.6) og havde inviteret alle mine venner fra HTX, nørdness og arbejde. Det var en rigtig god fest. Vejret var perfekt og da det også var Skt. Hans aften havde vi et lille bål i haven og det var bare godt. Sent på aftenen skete der dog noget som ændrede det hele; Tine og jeg kyssede for første gang og vi har været sammen lige siden. Det har halve år der har fulgt har været så meget bedre fordi hun har været en del af mit liv og jeg elsker hende meget højt…

Den næste store ting som har haft meget stor betydning var at jeg blev optaget på IT bachelor uddannelsen på Århus Universitet og var altså nødt til at flytte til Århus midt i August måned. Jeg var længe i tvivl om hvilken uddannelse jeg skulle vælge og tvivlede da også lidt på om det nu var det rigtige jeg havde valgt. Men efter nu at have været i gang med det i et halvt år er jeg rigtig glad for det valg jeg gjorde og jeg tror virkelig det bliver til noget stort.
Jeg er efterhånden faldet godt til i storbyen og jeg bor sådan set fint på mit lille kollegieværelse. Det eneste jeg mangler deroppe er Tine, familien og alle de gode gamle venner, som jeg savner meget at være sammen med, men sådan er livet jo nu engang…

De sidste 4 måneder af året er så gået med at holde gang i studiet, få gang i nogle gode nye venskaber, især med mine 2 mates i læsegruppen som jeg er rigtig glade for at have deroppe, og så ellers køre til Als så meget som muligt for at se Tine lige så meget jeg kunne…

Julemåneden har heldigvis bragt en masse julefrokoster og andet spass med sig og især at holde julefrokost med Team b0s sidst i november og med de gamle HTX’ere i melledagene var en stor fornøjelse. Det er noget vi må gøre noget oftere :)

Da Nytårsaften så endelig kom valgte Thorge, Steffen og jeg at holde det stille og roligt hjemme på Lemkær sammen med mor, far, Tine (som senere tog til fest) og Alco, som kom senere. Jeg skulle nemlig til Århus d. 1. for at starte eksamen d. 2. Det blev en rigtig sjov aften og vi fik brugt rigtig mange timer efter 12 på at rende rundt på gaderne i området og lave løjer. Vi havde blandt andet en lang kamp med en af naboerne om hvem der kunne få det størt mulige juletræ stillet hen foran den andens dør og vi fik en god nat ud af det. Så det blev en god slutning på året uden nogen skader og kun en masse sjov…

Alt i alt et rigtig godt år jeg kan se tilbage på og være stolt af. Jeg har haft nogle gode tider med alle mine dejlige venner, med familien og specielt med min dejlige, smukke Tine…

Godt nytår til alle, håber snart vi ses ;)

Ugerne der gik…

Nu er der gået 2 uger siden jeg holdt min fødselsdagsfest til Skt. Hans og det har været noget vilde uger. Der er sket mange ting og det er også derfor jeg ikke har fået skrevet på bloggen, jeg har simpelthen været optaget med alt muligt andet. Så her kommer der lige et lille sammendrag fra de sidste 2 uger…

Mandag, tirsdag og onsdag var normale dage på arbejdet, med rimeligt mange gæster og noget at se til hele dagen. Oven på weekendens fest var jeg stadig ret træt så der var ikke rigtig noget energi til alt muligt andet så det var bare gaming og film kiggen sammen med Thorge og 3k2 om aftnerne..

Torsdag havde jeg så endlige en fridag, men den var booket fuldt med andre ting. Først skulle jeg ind til Beka Auto med bilen så den endelig kunne få sine lækre sommerfælge på og så skulle den ellers have et std eftersyn. Det viste sig så desværre at leverandøren af fælge havde sendt 2 i en forkert farve, så jeg havde 2 matchrome og 2 fullchrome, hvilket jo ikke var så fedt. Så nu går jeg bare rundt og venter på at de rigtige fælge kan leveres. Ellers var der ikke rigtig noget at påpege så det var jo kanon.
Ud over at bilen skulle på værksted havde jeg aftalt med Mie at vi skulle ud og kigge på noget nyt tøj til mig, da hun synes jeg stadig var lidt for nørdet. Så vi tog den helt store tur gennem hele Sønderborgs sortiment af herretøjsbutikker og jeg fik da også købt en hel del. Det blev til nogle nye skjorter, et par trøjer, nye sko og nogle nye t-shirts. Det var heldigvis så godt planlagt at det var lige i starten af udsalget, så selvom jeg kom hjem med mega meget nyt dyrt tøj kom jeg kun af med lidt over 2000 kroner i alt. Eller skete der ikke rigtig mere den dag, men det tog egentlig også ret lang tid at kommer hele byen rundt…

Fredag var jeg igen på arbejde og det var nok en af mine mindst produktive dage ind til nu, men det skal jo også til en gang i mellem, bare lige at slappe lidt af med kollegerne. Kan faktisk ikke engang huske hvad jeg brugte resten af dagen på, så det har sku nok været kedeligt…

Lørdag var jeg på arbejde igen, denne gang i det, for mig, enormt kedelige Ideværksted og det var sku en lang dag. Det eneste der holdt mig kørende var at jeg skulle med familien ind og se Sommer Revy om aftenen. Jeg havde også inviteret Tine med, så det lagde jo op til at det skulle blive en super aften, og det gjorde det også. Revyen var, igen i år, skide sjov og alt hvad jeg havde forventet. Det var første gang Tine var inde og se, men hun synes også det var rigtig godt. Efter revyen gik Tine og jeg en lille måneskinstur og det var rigtig hyggeligt…

Søndag til tirsdag var jeg alle dage på arbejde og ligesom om lørdagen var det i Ideværkstedet. Der var dog et lyspunkt og det var at Mie igen var kommet på vagtplanen, så nu er der igen kommet lidt liv i parken og det er sku nice at have en af de rødhårede tilbage, bare synd den anden og smeden ikke kunne komme igen…

Onsdag havde jeg fri og den dag blev egentlig bare brugt på ingenting. Jeg kan overhovedet ikke huske hvad jeg lavede, så det har jo nok bare været noget std gaming PS3 med Thorge, som vist er ved at være mere i vores hus end jeg er…

Torsdag morgen var jeg tidligt oppe fordi jeg havde lovet at køre Tine til toget så hun kunne komme på Roskilde og danse regndans. Det var fint nok lige at være inde og sende hende ordentligt afsted, men var godt nok træt resten af dagen omme på arbejdet…

Fredag skulle jeg så hente Mie og have hende med på arbejde. Hun havde ageret bartender til hendes søsters studenterfest så hun var rimelig solidt ramt af tømmermænd kan man vidst godt kalde det. Det passede egentlig fint nok, for det resulterede i at hun brugte en hel del tid på bare at sidde og stene sammen med mig i Ideværkstedet som jeg igen var doomed til at være i…

Lørdag var jeg igen på plads i Ideværkstedet, men endelig havde Karin hært mine bønner og lod mig oplære Christiane i hvordan det skulle styres. Da hun, efter ca. 30 minutter, havde nogenlunde styr på det skyndte jeg mig bare ud og overlod hende med ansvaret resten af dagen, som jeg så tilbragte ude i parken. Dejligt befriende at være sluppet af med det.
I løbet af eftermiddagen begyndte der desværre at danne sig en forfærdelig hovepine i mit stakkels hoved og den varede ellers ved resten af dagen, så jeg lå bare i sengen, pumpet med smertestillende medicin, resten af aftenen…

Hovedpinen fortsatte om søndagen så jeg måtte melde mig syg. Familien forlod mig også, for at tage til Grenå, så jeg var bare helt alene hjemme med hovedpine og ingenting at lave. Jeg sov til ved 12 tiden og hovedpinen gik over lidt efter kl 14. Resten af dagen var jeg helt smadret så det var bare gaming og filmkiggen der var på programmet. Jeg begyndte så småt også at konvertere filer til PS3 format som jeg kunne ligge over på den eksterne 500GB WD harddisk jeg købte til min fødselsdag. Det tager sin tid at konvertere filmene til et format PS3 kan læse, men det bliver tilgengæld mega nice når alle film engang er kommet over og den bare er klar til at spille når jeg vil…

Det har været nogle gode uger, måske endda nogen af de bedste længe, også selvom jeg har været syg. Nogen ved hvorfor andre må vente lidt endnu, men nice har det sku været ;)

C u ON!

Ugen der gik…

Så er der gået en uge mere og den har været lidt op og ned…

Mandag var jeg stadig owned af græspollen over alt og måtte igen melde mig syg. Jeg brugte så bare hele dagen på at sidde inde på værelset og gemme mig. Heldigvis fik jeg fandt i min læge om morgenen for at få gjort noget ved det og hun sendte mig på apoteket for at købe en sprøjte med noget snask, som skulle stoppe høfeberen det meste af sommeren. Den skulle jeg så hente før 2 så jeg kunne få den hos lægen kl 14. Apoteket havde den så ikke lige klar, så jeg måtte aflyse tiden hos lægen og hente sprøjten kl 5 så jeg kunne få den morgenen efter. Efter at have købt den prøvede jeg dog at tage ind til lægevagten for at se om han ville give mig den, men der var så lang kø at jeg ikke gad vente på det, så turen gik hjem igen. Resten af den dag gik så bare med at stene derhjemme på værelset med min PS3…

Tirsdag morgen var jeg så inde ved lægen for at få sprøjten og det var jo hurtigt overstået. Hjemme igen slappede jeg bare af og som dagen gik kunne jeg godt mærke sprøjten stille og roligt begyndte at virke, øjnene slappede mere af og næsen var ikke helt så snasket hele tiden (charming ei?). Ellers var der ikke rigtig noget at skrive hjem om…

Om onsdagen var jeg så på arbejde igen og det gik helt smerte frit på allergi fronten. Nu havde jeg jo fået min sprøjte OG så var det begyndt at regne, hvilket jo også var med til at sætte en dæmper på alt det forbaskede græspollen. Alle guider var indkaldt til møde efter arbejde så det blev en rigtig lang dag og var først hjemme lidt over 8. Så der skete ikke rigtig andet den dag, end arbejde og lidt aften gaming…

Torsdag og fredag var totalt standard dage på arbejdet hvor der ikke rigtig skete noget. Havde et par guidede ture og ellers var det egentlig bare at holde øje med alle de små baryler der hele tiden invaderer parken…

Lørdag var jeg på arbejde igen, men denne gang var det en vagt i Ideværkstedet. Der var, til trods for et irriterende kedeligt regnvejr, vildt mange gæster i parken og på grund af regnen søgte de jo alle sammen indefor. Det resulterede i at jeg var konstant overrendt af folk som ville prøve at tegne i programmet og jeg fik da også solgt en hel del udprintninger. Men selvom der egentlig var masser at lave er det nu godt nok stadig kanon kedeligt at have den vagt. Så jeg går egentlig og håber lidt på jeg kan få den afsat til en anden.
Om aftenen havde Hoeck sørget for at “æ jungs” skulle ind og se Uffe Holms nye show Flashback på Alsion. Det var et kanon godt show og vi fik virkelig grinet meget for de penge. Efter showet kørte vi hjemad igen. Jeg havde Lyck, Wolde, Thorge og 3k2 med i bilen og efter vi havde været i Sarup for at smide Lyck af kørte vi tilbage til mig for at spille lidt PS3 før Wolde skulle hjem. Han kørte hjem lidt over 12 og så gik turen ellers på hovedet i seng…

Søndag var jeg igen på vagt i Ideværkstedet. Til forskel fra lørdag var vejret sådan set fint, men der kom ikke specielt mange gæster og jeg havde derfor heller ikke særligt meget at lave. Det blev derfor en ret kedelig dag hvor jeg bare sad og stenede med at forsøge på at finde på noget smart i CorelDraw. Det eneste jeg fik taget mig sammen til at lave var et lille puslespil med en blomst, men den var også meget fin. Søndag aften da jeg var kommet hjem igen var der totalt afslapning på programmet. Jeg kan ikke engang huske hvad jeg lavede, men tiden gik jo…

Det var egentlig alt for den uge. Jeg blev pumpet med medikamenter og fik mig et godt grin, så det har egentlig været ganske fornuftigt…

Ugen der gik…

Hey

Så er der gået en uge mere, og der er da sket lidt som lige skal med her :)

Mandag var jo dagen derpå, oven på Sønderborg OpenAir 2007 og jeg havde med fuldt overlæg taget fri fordi jeg vidste jeg ville være smadret og regnede med jeg skulle sove længe. Camilla og Lars, som stadig var hjemme på lang weekend, havde planlagt en tur til Tyskland sammen med Thorge. Jeg havde pænt takket nej fordi de havde tænkt sig at køre ved 10:30 tiden, og det stemmede jo ikke ligefrem overens med at sove længe, ikke i min bog i hvert fald. Det endte dog alligevel med at jeg tog med fordi jeg blev vækket af en sms og jo så alligevel var vågen. Det var da egentlig også en rigtig hyggelig tur, som jeg da slet ikke fortryder jeg var med på. Desværre kunne Camilla ikke få det hårfarve hun ledte efter dernede, så turen var egentlig på det punkt lidt spildt, men vi fik da noget tid til at gå sammen. På turen hjem stoppede vi ved Fleggaard for at købe lidt sodavand og øl når vi nu alligevel var dernede.

Da vi kom hjem igen skulle huset så gøres klar til at vi kunne fejre Camillas fødselsdag med det meste af familien. Camilla havde stadig ikke set de nye jakkesæt jeg har købt og jeg tog derfor et af dem på om aftenen så hun kunne se det. Det er jo faktisk totalt nice at gå rundt i og så siger de jo at det ser godt ud.

Lige ud over at Camilla jo blev glad for at se mig i det så havde det en anden lidt sjov effekt. Som sagt er det de første jakkesæt jeg har købt og de andre medlemmer af familien er jo så heller ikke vant til at se mig i det, så hverken min farmor, faster eller kusine kunne genkende mig før vi stod lige over for hinanden. Min farmor nåede endda at spørge fra ryggen om jeg så var Camillas kæreste. Det var mega grineren. Ellers var det en hyggelig aften sammen med familien…

Tirsdag var jeg så på arbejde igen og kunne godt nok godt mærke at det havde været en lang weekend efter et par timer i parken. Der skete ikke så meget omme i parken, men jeg fik en ret dårlig nyhed deromme, nemlig at hverken Sarah eller Signe var blevet genansat denne sommer. Det er kun Mie der har fået en masse vagter, så vi desværre undvære de to andre, hvilket vi er nogen der er meget skuffede over.
Jeg var så smadret da jeg kom hjem at jeg bare lagde mig til at sove efter aftensmaden og så lå jeg ellers i sengen ind til onsdag morgen…

Onsdag havde jeg så min første vagt som IT medarbejder i parken. Jeg skulle allerede møde kl 8, og taget i betragtning at jeg havde sovet siden kl 20 tirsdag aften var jeg ret træt, men det gik nu nok alt sammen. Jeg skulle fixe netværksstartup på alle vores “små” projektorer i Cumulus og det var ellers lidt af et projekt. De klovnehoveder som havde installeret nogle af netstikkene gemt i loftet havde glet lige at markere hvad nummer de enkelte stik havde, så jeg måtte alle huller i det ene krydsfelt igennem for at finde et par af projektorerne, men jeg fik da til sidst konstakt til dem alle. Så havde jeg også lige et par andre småopgaver og kl 13 skulle jeg så være almindelig guide igen. Det var ret nice at komme i gang med IT jobbet og en dejlig afveksling fra den normale trummerum ude i parken. Det er en fin aftale vi har fået lavet der.
Onsdag aften var jeg igen ret træt of gik forholdsvist tidligt i seng. Tror jeg lagde mig over ca. 22:30 og slukkede så musikken da jeg vågnede ved 1 tiden om natten…

Torsdag havde jeg fri og det startede som en rigtig god dag. Oven på alt det soven jeg havde gjort mig de sidste par dage vågnede jeg tidligt og var fint frisk. Vejret var mega godt og da Steffen også var hjemme gik vi ud i haven og spillede bold. Vi var ude fra 11 til 16 og gøglede bare alt muligt derude. Det var jo saådan set rigtig fint, eneste ulempe var så bare at alt det boldspil og friske luft fik fyldt hele mit system med græspollen, som jeg er allergisk over for, så aftenen blev ret så kedelig. Jeg fik kløet mine øjne så galt at jeg næsten ikke var til at kende, det ene øje hævede lidt og de rendte bare i vand hele aftenen. Allivel lykkedes det mig da at få vasket bilen efter kl 19, hvor der ikke var så meget pollen i luften mere. Men det blev godt nok en sur aften hvor jeg måtte kæmpe lidt for ikke at rive begge mine øjne ud af hovedet…

Fredag skulle jeg så på arbejde igen og var stadig meget ramt af allergien fra dagen før. Det hjalp jo så ikke meget at komme om og gå hele dagen i parken så det var en ret hård dag at komme igennem. Jeg klarede mig dog nogenlunde ved regelmæssigt at besøge gletcheren i Kuben hvor luften er klar og frisk. Ca. 30 sekunder derinde og øjnene begyndte at slappe af igen, så det var ret nice. Og så giver det også en dejlig masse medlidenhed at se så syg ud som gjorde så Cecilie fixede at jeg fik serveret oksefilet og flødekartofler i gravkoen. Derudover brugte jeg lidt tid nede i ishuset hvor en svalende softice, noget dejlig slushice og Tines søde smil nok skulle få humøret lidt op igen. Så lige ud over at jeg havde det ad helvede til var det egentlig en fin dag…

Lørdag og søndag måtte jeg så tage konsekvensen af at have været så meget ude de sidste 2 dage og har været sygemeldt begge dage simpelthen fordi jeg går helt ned hvis der kommer meget mere af det lort indebords. Jeg har siddet lidt og kigget på statistikker over pollen og iflg. DMI så topper græs altid i starten af juni med et pollental på omkring 80. Torsdag-søndag har den alle dage været over 200, så det er jo klart at jeg spasser helt ud selvom jeg endda tager dobbelt dosis af min normale medicin. Det er jo SYGT :O
Så denne weekend er foregået næsten hele tiden inde på mit værelse. Først hen på aftenen har jeg vovet mig udenfor og det er jo heldigvis så varmt at det ikke når at blive koldt før det midt om natten.
Lørdag aften inviterede Karsten ud til ham til en lille komsammen med gutterne og det var da en hyggelig aften hvor jeg fik set den gode Lyck igen for første gang siden han kom hjem fra hans verdenstur.
Søndag har jeg så egentlig bare tilbragt på værelset og har spillet noget PS3 og set F1. Det var da godt nok et vildt løb med syge crashes. I løbet af dagen er det blevet så varm herinde at jeg var nødt til at gøre noget, kan jo ikke lufte ud da der så kommer for meget pollen med ind, og så giver det ikke rigtig mening at gemme sig indenfor mere. Så jeg gik i gang med at få lavet en lille psycko blæser som kunne sætte lidt fut i luftcirkulationen herinde og det blev til denne smarte dims:

Den larmer godt nok lidt, men er ellers mega nice til lige at smide noget luft rundt og køle min lækre krop lidt ned ;)

Så det har egentlig været en nogenlunde uge hvor jeg desværre bare har tilbragt alt for mange timer med mega godt sommervejr ved at sidde/ligge inde på mit værelse og stene. Ikke fordi jeg normalt ville klage over at game hele weekenden, men når vejret nu ligefrem skriger spil fodbold så er det alligevel lidt træls. Håber sku snart det lortepollen falder til jorden igen, så det kan blive en nice sommer også for stakkels lille mig…

C u out there ;)

Ugerne der gik…

w00t w00t

Så gik der lige 2 uger og jeg fik ikke lige skrevet en “Ugen der gik” sidste uge, men der har godt nok heller ikke været meget at skrive hjem om. Jeg har i de sidste 2 uger kun haft 2 fridage og de er egentlig bare blevet brugt på at sove, eller er der ikke sket meget. Slet ikke i uge 20 i hvert fald. Der er dog sket lidt her til sidst i uge 21 og det skal da lige med på bloggen…

Torsdag aften var jeg i biografen sammen med Tine (som arbejder i caféen i Universe) for at se Pirates of the Caribbean : At Worlds End og det var en mega nice tur. Filmen var rigtig lang og rigtig god. Man skal dog nok have set de andre for rigtig at få noget ud af den, men har man det er det klart en film der SKAL ses. Det er helt klart en serie film som bliver en fast del af Jam-Bio’s sortiment. Efter filmen fulgte jeg Tine hjem igen og vi sad uden for hendes lejlighed til lidt over 24 hvor hun gik op i seng og jeg kørte hjem igen. Det var en rigtig hyggelig aften og er formentlig noget vi gør igen snart…

I weekenden skulle jeg, i parken, arrangere et PS3 event i forbindelse med vores digitale måned. Forberedelserne startede fredag eftermiddag hvor de maskiner vi havde lånt fra Nordisk Film kom sammen med de fjernsyn Kanal7 havde lånt os. Vi fik stillet det hele op i KlogeKassen og det blev faktisk ret godt. Vi havde i alt 3 maskiner hvor 2 af dem kørte på store plasmaskærme og den sidste kørte på en af vores projektorer. På de 2 skærme kørte vi Super Rub’a’Dub og Ridge Racer 7 og på projektoren kørte vi NBA 2K7 sat til Free Throw Practice. Meningen med hele eventen var jo at man skulle prøve de nye maskiner og især få følelsen af hvordan SIXAXIS controlleren gør det meget mere levende at spille.
Lørdag og søndag, hvor eventet kørte, var jeg i KlogeKassen stort set hele dagen så jeg kunne hjælpe folk og fortælle om maskinen og det gik faktisk rigtig godt. I forvejen havde jeg forventet at der ville blive stor kø ved maskinerne og at folk ville komme lidt op at skændes over hvem der skulle spille hvornår, men det var overhovedet ikke noget problem. Ikke engang søndag hvor vi ellers slog rekord med højest antal besøgende i år. Folk var rigtig gode til at skiftes til at prøve selvom der egentlig kun var 4 der kunne være i gang samtidig. Totalt success…

Som et ekstra lille plus fik jeg efter eventet lov til at tage plakater, standere og hvad der ellers var af PS3 merchandise med hjem, som jeg nu skal have fyldt ind i værelset. Jeg har allerede fået de 2 lækre standere stillet op og det ser mega liret ud. Plakaten over fjernsynet bliver dog ændret, men her er et billede:

Lørdag aften var jeg endnu engang i biografen. Denne gang var selskabet dog ikke helt så fint som sidst, men stadig ok. Det var Steffen og Thorge der havde fået den idé at vi skulle ind og se SpiderMan 3 og det gjorde vi så. Da den nye Pirates jo er lidt nyere var det den der kørte i den store sal, så vi måtte op i den mindre, men filmen var nu stadig ret god. Der var masser af action og slåskampe, så det var jo fint. Jeg tror dog, at efter nu at have været to gange i biografen efter jeg har fået Jam-Bio ikke det er noget jeg vil gøre meget mere. Prisen er ved at være så høj at det ikke er det værd mere i forhold til at købe filmen på BluRay og se den hjemme i meget bedre kval og med bedre lyd end hvad Kosmorama kan levere. Og så er det jo også en del billigere at proppe noget i munden hjemme end derinde. Så det var nok en af de sidste gange jeg gør det…

Så er der vidst ikke rigtig sket mere de sidste mange dage, så der bliver ikke mere bloggen for denne gang. Nu går vi jo lige om lidt i gang med at forberede Sønderborg OpenAir 2007 (eller, vi er jo allerede i gang, bare scroll ned og se alt det slik), så det skal der nok komme en god post om når hele showet er ovre. Jeg har heldigvis fri fra torsdag til mandag så der skal nok blive lidt at skrive om…

Kæmpe GG…

Ugen der gik…

Så er vi på den igen, efter en lille upser i sidste uge hvor jeg ikke lige fik skrevet posten. Så jeg starter lige med et lille kort resume af uge 18…

Jeg var på arbejde alle da i ugen og ikke nok med at jeg havde rigtig mange timer planlagt, men jeg fik mig også en del overarbejde. I forbindelse med vores store fødselsdagsfest med åbning af den nye del af parken var der selvfølgelig meget der skulle nåes, og det var så skyld i at jeg flere af dagene enten møde tidligere eller først gik hjem sent. Men jeg kan jo ikke klage over det, da det jo var noget jeg selv havde tilbudt og det ga mig da også lidt gode erfaringer med tingene i Cumulus og så ga det jo bare ekstra penge.
Åbningen lørdag d. 5.5. gik rigtig godt. VIP arrangementet og alt andet klappede og alle havde en rigtig god dag hvor både gæster og ansatte fik at føle at vi havde fødselsdag…

Selvom jeg jo havde været i parken alle dage i den foregående uge (mandag var dog kun om aftenen til et møde) havde jeg lige endnu en vagt der skulle overståes mandag. Da jeg så kom hjem var jeg til gengæld også totalt færdig, så jeg stenede bare max foran computeren…

Tirsdag havde jeg så endelig en fridag og planen var da også jeg skulle sove længe. Det blev så ikke rigtig til da min chef lige synes hun skulle ringe og vække mig kl 10. I ren og skær irritation lod jeg bare telefonen ringe af og da hun ringede igen et kvarter senere fik hun samme tur. Jeg nåede desværre at blive så vågen af det at jeg ikke kunne falde direkte i søvn igen så jeg hentede mig lidt morgenmad, smækkede fjernsynet over op Toon Disney og lagde mig så ellers i sengen igen og så tegnefilm de næste par timer.
I løbet af middagen skev jeg til Steffen, som stadig var i skole, og bad ham om at tage F.E.A.R. til PS3 med hjem, hvilket han jo så gjorde. Spillet lever i den grad op til sit navn, men er dog lidt skuffet over at grafikken ikke lige har fået et lille pift op ved genudgivelsen til next-gen konsollerne. Men lige udover den lidt gamle grafik er det sku fedt nok…

Onsdag og torsdag stod den så endnu engang på arbejde i parken og det var stille og rolige dage. Selvom vi jo egentlig var færdige forberedelserne i Cumulus var der en del af attraktioner der havde nogle børnesygdomme, som jeg brugte ret lang tid på at forsøge og udbedre og det lykkedes da også med en del af dem.
Torsdag aften genoptog jeg mit selvstudie i at lave computerspil og det blev til spillet GalacticMail, som jeg nok skal lave en post om en af dagene…

Fredag havde jeg igen fri og igen var der en omme fra arbejdet der ville ødelægge min planlagte lange søvn og ringede for lige at spørge om nogle ting kl 10. Jeg vil jo gerne hjælpe, men at ringe midt om natten er nu lige at presse den. Heldigvis kunne jeg godt falde i søvn igen og jeg fik slumret lidt længere. Hen på eftermiddagen startede jeg så på det tredje spil i rækken og det tog resten af dagen at få det lavet færdigt. Det blev til spillet Lazarus og det kommer der selvfølgelig også en post om en af dagene…

Lørdag skulle jeg på arbejde igen og der var lagt op til en af de travleste dage parkens med over 500 bookede gæster fordelt på 23 guidede ture. På en normal dag har vi måske 3-4 guidede ture så det var da også en hel del. Alle mand var kaldt på arbejde for at klare opgaven og hele dagen var fast skemalagt fra 9-18 så alt kunne forløbe så godt som overhovedet muligt. Det hele gik også rigtig godt og det eneste der rykkede lidt ved planen var at det ene selvskabs bus gik i stykker og de kom for sent, men det fik vi jo også flettet ind i systemet. Efter jeg have taget min del af de guidede ture tilbragte jeg stort set resten af dagen i Cumulus for at sørge for at alting kørte som det sjulle og folk kunne finde ud af at bruge tingene.
Om aftenen var jeg ret wasted efter en lang dag, så jeg gamede bare det meste af aftenen og sad og stenede foran skærmen. Selvom jeg egentlig var ret træt kom jeg først i seng lidt efter 1, men søvn er jo også overvurderet…

Søndag skulle jeg igen på arbejde, men denne gang var det ikke for at være pilot, men for, for første gang, at styre vores nye Ideværksted i Cumulus. Konceptet bag Ideværkstedet er at kunderne får lov til at bruge vores computere til at tegne etller andet de selv finder på, og så kan de få det skåret ud i plexiglas på vores lasercutter. Cutteren kan både skære normalt og gravere så der er masser af muligheder for at finde på et eller andet smart. Der var ikke så meget at lave deroppe, så jeg brugte tiden på selv at lege med programmet og cutteren. Jeg fik da også lavet et par nogle ringe til gutterne deromme og så fik jeg designet 4 forskellige solbriller, som vi sikkert senere kommer til at sælge til gæsterne.
Hjemme igen var jeg mega træt, så efter at have labbet en masse dejlig and i mig gik jeg ind og lagde mig på værelset hvor jeg så sov til kl 22. Da jeg vågnede igen så Steffen og jeg lidt fjernsyn og så har jeg så skrevet blogposten her. Det tog lidt ekstra tid fordi IE7 crashede da jeg skulle til at publishe posten og jeg var nødt til at skrive halvdelen igen, men nu er jeg så også blevet færdig…

Det har været et par lange uger på arbejdet og der kommer en magen til i næste uge, men det har stadig været noge fine uger med nogle gode timer med kollegerne i parken…

GG