Ugen der gik…

Endnu en lille post med en opsummering af hvad der er sket i den sidste uges tid, selvom ordet arbejde næsten kan dække alle dagene fint…

Man dag var dog en undtagelse og jeg havde fri. Ligesom de 2 foregående dage brugte jeg bare tiden på at slappe af og lade op til de næste MANGE arbejdsdag uden alt for mange pauser. Om aftenen var det igen tid til en kamp i Spring Cup og denne gang var det imod Quid og det gik rigtig godt. Vi skulle spille cpl_mill og det er vi ved at være ret gode til. Med stor hjælp fra Reffe og 3k2 (thx m8s) tog vi sejren ret overbevisende og det var jo mega nice. Sådan en sejr giver altid anledning til at der skal games mere så vi spillede hele aftenen…

Tirsdag startede endnu en masse arbejdsdage så, men den skulle heldigvis ikke være ligesom alle de andre. Jeg var nemlig blevet bedt om at tage med Jakob, parkens IT ansvarlige, med over i Cumulus for at få tjek på alle attraktionerne og så rundt i parken for at se hvordan netværket er bygget op. Det fik vi et par timer til at gå med og bagefter blev jeg ovre i Cumulus det meste af dagen for at hjælpe med opsætning af ting og sager og bare give en hånd med hvor jeg kunne hjælpe. Ret nice at der sker noget nyt og at det så lige er totalt yndlingsbeskæftigelsen jeg skulle hjælpe med, men det var jo nok også derfor det var mig der skulle hjælpe med det…

Onsdag og torsdag var begge stille og rolige dage omme i parken med lidt guidede ture og rimeligt mange gæster, i forhold til de sidste mange måneder i hvert tilfælde. Man kan godt mærke højsæsonen rigtig kommer nærmere, men det er nu også fint nok, nu er det jo ved at blive sjovt igen.
Torsdag aften var der dog arrangeret familiedag for alle de ansatte hvor vi kunne tage vores familie med om og have nogle hyggelige timer med dem i parken, se den nye udstilling i Cumulus og så spise og drikke lidt på Universes regning. Det var da også hyggelidt nok lige at få dem med over og kigge i det nye så de kunne få en ide om hvor det er jeg nok kommer til at tilbringe ret meget tid ugen op til 5. maj, hvor det hele åbner…

Fredag var jeg jo igen på arbejde. Jeg skulle egentlig ifølge den originale vagtplan have haft fri men Nadja og jeg havde byttet fredag og søndag så jeg kunne få fri efter den bytur jeg skulle på lørdag, men mere om den senere. Jeg havde derfor ikke nogen guidede ture eller noget planlagt den dag, så det var stille og roligt. Jeg brugte dog det meste af eftermiddagen på at hjælpe til i Cumulus. Jeg blev blandt andet sendt et smut til AV-Connection i Sønderborg for at hente lidt forskellige kabler og stik vi lige stod og manglede (bl.a. 2x20m optiske DVI kabler, da mindre jo ikke kan gøre det). Jeg kørte derind i chefens gamle Audi A3 stationcar og selvom jeg egentlig forventede en rigtig god køretur må jeg nok sige jeg var lidt skuffet. Godt nok var der lidt flere kræfter i den end i Focus’en, men lige ud over det var det ingen succes, de solgt i hvert tilfælde ikke en bil til mig der. Jeg syntes ikke jeg sad særligt, airconditionen kunne slet ikke følge med og så spiller min telefon næsten bedre musik end hvad det BlauPunkt kunne levere. Nej, jeg holder mig vidst til Ford. Men nok om det, jeg fik da hentet de kabler og prøvet en anden bil end hvad jeg er vant til, ville dog hellere have taget chefens nye Audi Q7 i stedet, men den var ude og køre.
Om aftenen var jeg jo så et smut inde i byen til det her Open Night noget, sammen med mor. Det var egentlig hyggeligt nok, selvom der nu lige var lidt for mange mennesker derinde til min smag. Det tog jo næsten 30 minutter at gå fra den ene ende og til den anden. Men jeg fik da det ud af turen jeg kom for og gik hjem med en masse nyt fint tøj. Eller, gå hjem med er måske så meget sagt, jeg har i hvert tilfælde prøvet noget der ligner på og betalt for det…

Lørdag var jeg igen igen omme i parken og gøgle rundt. Mik havde et par fysikshows som jeg hjalp ham lidt med at forberede og vi nåede også lige at eksperimentere lidt med et affyringsrør til vandraketten. Det var dog ikke den store succes, men vi skal nok finde på noget smart på et tidspunkt og så kommer der som sædvanligt film af det. Jeg havde også en guidet tur jeg skulle rundt med, så dagen gik sådan set ret hurtigt.
Om aftenen skyndte jeg mig som lynet hjem fra arbejde fordi familien skulle ud og spise hos mormor og morfar. Min onkel fra Tyskland fra hjemme på besøg så jeg ville selvfølgelig med derud. Men det blev nu ikke til meget mere end en lille times tid da jeg jo havde planer for resten af aftenen.
Mie, Sarah og Signe havde inviteret alle den gamle gæve piloter til fest nede ved Mie og vi skulle være dernede ved halv ni tiden. Da jeg kørte hjem fra Sønderborg hentede jeg Kris så vi kunne gå sammen oppe fra mig og ned til Mie. Vi blev dog samlet op halvvejs dernede af Jonas og Søren som også var på vej. Det var næsten lykkedes at samle hele den gamle flok dernede og vi manglede faktisk kun Dennis the Midget og Mik, men de bailede os som sædvanligt. Det var, som det plejer, kanon hyggeligt at drikke sammen med dem alle sammen og vi blev da også nede ved Mie indtil klokken nærmede sig et. Simon var på sodavand fordi han var kommet i en lejet minibus som han så også kørte os alle sammen ind til byen i. Det var kanon fed tur og faktisk ret smart fundet på, selvfølgelig lige ud over at Simon jo så ikke kunne drikke noget nede ved Mie. Inde i byen fandt vi hurtigt et bord inde på Bobs hvor der sad et par piger som også arbejder ude i parken. Vi slog os hurtigt ned og var så faktisk på Bobs resten af aftenen, selvom vi da plejer at ende på Boddy. Men det var nu egentlig også nice nok på Bobs når vi nu havde fået et bord og et sted at sidde ned. Da klokken var omkring 4 besluttede vi os for at vi ikke rigtig gad mere og vi smuttede ned til Kvickly for at købe lidt morgen mad vi kunne tage med hjem og æde ved Simon. Der var dog nogen der heller bare ville køre hjem, så det endte med at Jonas, Simon, Mie og jeg tog hjem til Simon hvor vi lige fik lidt at spise og så lagde vi os ellers til at sove hvor der lige var mulighed for det…

Søndag vågnede jeg mærkeligt nok allerede ved 8 tiden selvom det jo ligesom kun var 3,5 timer siden jeg var faldet i søvn, men jeg var egentlig frisk nok og kunne ikke falde i søvn igen, så lå bare på sofaen og stenede. Kl. 9 stod Jonas og Simon så op fordi Jonas skulle på arbejde og Simon havde lovet at køre ham derom. Jeg satte mig så op til Simons computer og nørdede lidt, tog mig lidt morgenmad og så satte jeg mig ellers over og så noget nice tegnefilm indtil Simon kom hjem igen og Mie så vågnede. Ved 11 tiden blev Mie og jeg så hentet af hendes søster og vi kørte ned til Mie for lige at få lidt morgenmad og så hjalp jeg også lidt med at rydde op efter aftenens, som det så ud, voldsomme fest. Efter at have fjernet alt fra bordet som lige kunne smides ud gav vi op og satte os ud i have og spiste morgenmad sammen med Mies søster og hendes kæreste. Da klokken blev 12 kom mor så og hentede mig efter hun havde været inde for at hente onkel Jens hos mormor og været ude og handle.
Hjemme igen gik jeg så lige i et tiltrængt bad, men var på mystisk vis stadig ikke søvnig, så i stedet for at smide mig på sengen og sove dagen væk spillede jeg spil med familien, både på PS3 (med onkel Jens) og så ellers lidt forskelligt brætspil med de andre også. Om aftenen gjorde jeg ret tidligt klar til at komme i seng, tidligt værende ved 22:30 tiden for at jeg kunne få noget søvn inden jeg skulle på arbejde igen mandag…

En lang uge på arbejdet hvor jeg dog fik lov at lege en masse med computerne rundt om i parken og lavede en masse andet end det normale pilotarbejde og så fik jeg også festet lidt med tøserne fra Århus og det er jo altid nice. Endnu en uge mangler, med endnu mere arbejde hele ugen og RIGITG meget arbejde lørdag d. 5 hvor vi holder 2 års fødselsdag og åbner den nye del af parken. Det bliver en hård uge, men pengene er NICE…

Leave a Reply