Så gik der lige en uge mere, og med den følger der selvfølgelig en post om hvad der er foregået. Jeg skriver først posten i dag, mandag, da søndag aften/nat jo gik med SuperBowl XLI, men det skal jeg nok lige skrive lidt mere om…
Ugen startede, som de fleste andre, med mandag og jeg skulle på arbejde. Det var en stille og rolig dag, uden vildt mange kunder og derfor heller ikke så meget at lave. Så jeg brugte tiden på lidt andre ting, flyttede lidt rundt for opsyn og hjalp hvor jeg kunne. Da klokken nærmede sig fyraften besluttede Jouas og jeg at vi ville ind og have et lille sneakpeak i det ny renoverede G1, som fra d. 2.2. skulle være vores nye tilholdsted i parken. Derinde mødte vi hr. Krogh, som gladeligt gav os den helt store guidede tur og det så ud til at blive rigtig godt. Da vi så var lige ved at være færdige faldt snakken så over på om de havde fundet en ny til jobbet som opsynsmand og Krogh spurgte jo så om det var noget for mig. Jeg fik lidt tid til at tænke over det, men tror vidst jeg takker nej. Men det står der mere om i posten fra i tirsdags “Nyt arbejde?”.
Hjemme om aftenen gik tiden med at spille CS. Steffen og jeg skulle egentlig have været ude og spille squash, men vi måtte melde afbud endnu engang fordi Steffen ikke havde det godt. Men det var selvfølgelig også dejligt at spille CS da humøret jo stadig var højt efter søndagens kvartfinale…
Tirsdag var endnu en stille dag på arbejdet, men vi fik heldigvis nogle ekstra opgaver som vi kunne fordrive tiden med. vi skulle bl.a. have samlet en 18 meter lang reol, så Melissa kunne få lavet et udkast til den udstilling der skal være på den, for at den så kunne blive skilt ad igen mandagen efter (i dag) så den kunne blive flyttet ned på plads. Så skulle vi selvfølgelig også have pakket alle vores ting sammen fra Skurvognen, som havde været vores hjem vinteren over, fordi vi jo skulle flytte til G1 d. 2.2.
Tirsdag aften kan jeg faktisk ikke helt huske hvad jeg lavede, men jeg var oppe det meste af natten og sad foran computeren. Jeg skulle jo udnytte at jeg havde fri onsdag :)
Onsdag skulle jeg selvfølgelig sove længe, og det var da heller ikke noget problem. Jeg stod op ved halv 2 tiden og planen var egentlig at jeg skulle have vasket bilen. Nu var der trods alt gået næsten 3 uger. Men vejret var så kedeligt at det regnede hele dagen. Selvom det jo egentlig ikke er skidt for selve vasken af bilen gad jeg bare ikke stå ude i det kolde regnvejr for at få den vasket og satsede på at vejret en af dagene i weekenden i stedet ville blive godt nok til en vask.
Med posten kom der så en rigtig dejlig lønseddel på hel 5500 udbetalt. HVAD FANDEN ER DET!!! Ikke ligefrem det helt store brugbare beløb når man har faste udgifter til bil mm. på 7000. Men så kan jeg jo lære at holde næsten 3 ugers juleferie…
Resten af dagen gik så stille og roligt med lidt af hvert. Tog mig lige en morfar efter aftenmaden og så gamede jeg ellers resten af aftenen…
Så kom torsdagen og jeg havde selvfølgelig fået helt vildt meget søvn om natten da jeg jo altid har nemt ved at falde i søvn om aftenen, især efter en morfar efter aftensmaden, men så kan jeg jo lære det. Jeg var dog nødt til at tvinge mig så hurtigt op jeg kunne da jeg lige skulle nå ned til bugsen i Hørup og tanke benzin og sprinklervæske før jeg skulle på arbejde. Men det var jo ikke noget problem da jeg jo altid er et lyn om morgenen. Da jeg så kom om på arbejdet så jeg jo så at flyttefirmaet som skulle flytte alle vores ting fra skuret til G1 havde været yderst effektive og ALT var allerede flyttet. Den dag gik så stort set med at gå rundt og hjælpe med at få flyttet ting og sager på plads og stillet de rigtige steder hen, så alt kunne være klart til den officielle indflytning om fredagen. Jeg brugte dog også en times tid med den nye lærling Daniel på at gå rundt og gøgle lidt og hænge ting og sager op for butikken.
Fredag var der stadig rigtig godt gang i flytteriet omme i parken og det var faktisk ret hyggeligt. Der var ikke rigtig nogen af dem fra administrationen som kunne lave noget så alle gik bare lidt rundt og snakkede og hjalp hinanden med at få alle på plads. Kl. 2 var der så officiel indvielse hvor der blev serveret alt muligt mærkeligt mad nede fra cafeen, men det var rigtig godt. Vi sluttede af med at få lavet et stort fælles billede og gik den sidste times tid med at få lukket parken ned og gjort klar til at holde weekend.
Da jeg så kom hjem og fik tændt min computer opførte den sig endnu mærkeligere end den plejede. Jeg havde godt kunne mærke at den ikke havde været helt på toppen det sidste stykke tid, men nu var den helt gal. Explorer crashede konstant, netkortene startede ikke rigtig op så kunne ikke komme på msn, men Steam Friends var ikke noget problem og altid var meget mærkeligt. Jeg prøvede så at clocke lidt ned for at se om den var ustabil men det var ikke det der var problemet, den blev bare mere og mere mærkelig for hver gang jeg rebootede. Jeg besluttede mig så for at prøve at formatere i håb om at det bare var windows der var fucked. Det var i midlertid ikke og det endte med at jeg nåede at formattere 8 gange før jeg havde fået det til at køre ordentligt igen. Det var min Promise TX2+ Raid controller som åbenbart ikke virkede mere. klokken blev næsten 1 om natten før det hele kørste som det skulle igen, men det er jo altid meget hyggeligt at ligge og rodde med maskineriet. Da jeg ikke gad rode med det mere satte jeg den til at downloade CS fra ny og så smed Thorge, 3k2 og jeg nogle madrasser op inde i stuen og lagde os til at se filmen The Benchwarmers. De to tosser faldt dog i søvn ret hurtigt så det var kun mig der fik den set, men den var mega grineren…
Lørdag forsøgte jeg så at sove længe igen, men den gik ikke. Havde jo sovet inde i stuen og mor tvang os alle op allerede kl 11, hvad er det nu for noget. Bare fordi min faster skulle komme på besøg. Jeg fik da også trukket den lidt og kravlede først af sofaen ca. 12:30. Resten af dagen gik med at spille CS, da vi skulle spille semifinale i OpenCup om aftenen med Finske Dataajat. Jeg havde jo lige formatteret ALT, så det tog lige lidt tid at få det hele sat op så jeg kunne spille som jeg plejede, men jeg nåede det da før kampstart. Kampen skulle starte 20:30 og vi stillede med stærkeste hold, nemlig 3k2, JamTheMan, Alco, P-S og Wolde. Det var desværre alligevel ikke nok og finnerne løb med sejren. Så nu skal vi altså spille Loosers Final engang i den her uge, mod Team GNU som vi har tabt til tidligere i turneringen. Om aftenen gjorde vi så et forsøg mere på alle 3 at få set The Benchwarmers og denne gang lykkedes det da også…
Søndag blev vi endnu engang vækket forholdsvist tidligt og altid aktive Thorge sprang jo bare op. Heldigvis startede han med at ligge min madras ind på plads på mit værelse og jeg skyndte jeg mig at kravle derind så jeg kunne sove videre. Da jeg var blevet færdig med bad og alt det gøgl var Camilla kommet hjem fra Randers og Danmark spillede bronzefinale i håndbold. Det den kamp var færdig kørte jeg til Tandslet for at hente Thorge for han skulle jo være med til at se SuperBowl om natten.
Om aftenen spillede vi så Trivial Pursuit alle sammen før vi skulle se SuperBowl. Det endte med at mor vandt, selvom jeg ellers fik 5 ud af 6 oste i første gang jeg fik terningen, jeg kunne bare ikke ramme det forpulede brune felt. Og så blev klokken ellers 23:00 og optakten til SuperBowl XLI gik i gang. Thorge og jeg havde bestemt os for at holde med Bears, primært på grund af filmen her:
Kampen startede simpelt hen på den fedeste måde nogensinde. Bears vandt cointoss og Colts skulle altså sparke kickoff til Bears. Hester fra Bears hold har hele tiden været frygtet for hans vilde kickoff returns og det levede han gevaldigt op til her. Efter bare 14 sekunder havde han løbet bolden over 70 yards direkte til touchdown. Desværre var alt deres lækre spil i første quater ikke nok til at hive sejren hjem og kampen endte 29-17 til Colts. Lidt nitte når jeg nu holdt med Bears, men det var nu velfortjent at Colts vandt. Rex Grossmann, Bears quaterback, hjalp dem jo også godt på vej ved at kaste værre end John9 i anden halvleg…
Det var sådan set en fin uge, med en dejlig fornyelse på arbejdet og en hyggelig weekend…