Ugen der gik…

Så er der sku gået en uge mere og det har godt nok egentlig været en kedelig en af slagsen, i hvert fald starten…

Startede med mandag tirsdag at være på arbejde begge dage. Der skete ikke så meget deromme og heller ikke rigtigt noget herhjemme. Tirsdag tilføjede jeg RSS feed fra mobilbloggen her til siden, men det var næsten også det eneste…

Så kom onsdag så, jeg havde fri og sov lige så længe jeg kunne. Tror først jeg var oppe ved 2 tiden, men det var nu dejligt nok. Der var ikke meget planlagt for dagen så jeg sad bare foran computeren og legede. Om aftenen skulle jeg så med personaleforeningen omme fra Universe ud i Nordborg svømmehal og prøve noget wellness/dykning, men det har jeg jo skrevet om tidligere. Efter dykning stod den på intensiv gaming da vi dagen efter skulle spille ottendedelsfinale…

Om torsdagen var det eneste jeg skulle så at spille den vigtige kamp i CSS om aftenen. Det gik jo rigtig godt og jeg har skrevet en dejlig lang tråd om det, da vi jo vandt og var mega glade. Så det var faktisk hele dagen der gik med det…

Natten mellem torsdag og fredag blev så til en ret lang nat, da jeg ikke kunne falde i søvn. Jeg var gået i seng ca. halv 2 fordi jeg alligevel skulle op ved syvtiden og til stresskursus omme på Iniverse. Det lykkedes bare desværre aldrig at falde i søvn og da mit vækkeur ringede kl 6:30 var jeg stadig vågen. Der var ikke andet at gøre end så at gå ud i bad og det gik sådan set meget fint resten af dagen. Når man først er kommet over grænsen er det ikke så svært at holde sig vågen mere. Ikke nok med at jeg ikke havde fået noget søvn natten til fredag, men om aftenen fik Mie alligevel lokket mig til at vi skulle et smut ned i byen. Så kl 24:00 kørte vi nede fra hende og ind til byen. Der var ikke specielt mange mennesker dernede, men vi fik da hilst på den stiveste DKP jeg længe har set. Vi blev kun derinde i en times tid, og vente næsen hjemad igen lidt over 1. Det var ikke ligesom de normale byture da vi jo på dem ofte er påvirket af andet end søvnmangel, men det var nu hyggeligt nok lige at få snakket lidt med Mie nu hun var hjemme. Til en afveksling gik jeg så ud som et lyd da jeg endelig kom i seng, men det var jo så også 36 timer siden jeg havde sovet.
Af andre store begivenheder i mit liv den fredag skal det jo lige nævnes at john9 var inde og se Sussi og Leo…

Lørdag gik turen så på arbejde igen og jeg var mega wasted. Selvom jeg jo var faldet hurtigt i sævn ga det jo ikke meget mere end 7 timers søvn og det var godt nok nogle lange timer omme i parken. Der var ikke særligt mange gæster pga det meget dårlige vejr. Men Dennis og jeg fik det bedste ud af det og gik rundt og underholdt kollegerne i butikker, cafe og billet for at få tinde til at gå. Om aftenen var jeg ikke meget vejr da jeg jo stadig lige var et par timer bagud med søvnen. Jeg sad da også bare og hang foran computeren efter aftensmaden og lagde mig så over i sengen ved 22 tiden hvorefter jeg sov dejligt til næste morgen…

Søndag var jeg så nogenlunde udvilet. Eller, jeg havde jo fået masser af søvn, men var stadig ret træt. Men jeg måtte jo afsted på arbejde igen. Igen var der ikke lagt op til der skulle komme særligt mange og regnen og blæsten holdt da også de fleste væk, tror jeg. Efter lidt for mange timer uden for meget at lave besluttede Mik og jeg at vi ville lave lidt forsøg til vores fysikshow. Det første vi testede var om det også kunne lade sig gøre at sprænge en 1½L flaske hvor vi jo normalt bruger ½L. Det tog som forventet meget lang tid før der skete noget, og der gik faktisk så lang tid at vi forlod flasken for at gå ned og kigge i parken igen. Da vi var kommet ca 200 m væk fra vores flaske hørte vi så et enormt brag og vi knækkede sammen af grin og vidste at forsøget var en succes.
Andet forsøg blev så at se hvordan det ser ud når en ½L flaske springer under vandet. Vi fyldte så en ½L flaske med grus og sand for at have noget til at holde bomben nede under vandet og gik så ned til søen. Jeg blev valgt til at være ham der ordnede bomben mens Mik filmede (Miks fil uploades på et andet tidspunkt). Da jeg havde smidt bomben ud i vandet skyndte jeg mig at få telefonen frem, og det blev til den her lille film:

Kvælstof bombe i sø

Uheldigvis kunne vores modvægt ikke holde flasken helt under vandet, så vi prøver at lave en der er helt under en anden god gang. Til aftensmad skulle vi så have nok næsten verdens bedste aftensmad (næsten kun overgået af lasagne og pizza) bestående af et bjerg af pandekager:

Efter aftensmaden tog jeg mig en lille morfar og da jeg så stod op igen ved 8 tiden spillede jeg CSS resten af aftenen. Jeg stoppede med at game ved 23:30 tiden og så stod den ellers på NFL playoffs igen. Det varer nok til ved 3 tiden i nat, så det bliver endnu en god nat…

Leave a Reply