Ja… Så blev det søndag igen, og endnu en uge er gået… Jeg kan næsten ikke huske hvad dælen jeg har lavet alle de dage, men et eller andet har jeg vel fået tiden til at gå med?
Startede ugen med at tage en vagt for den stakkels Sarah som var blevet syg, og så tog min vagt onsdag i stedet. Kan faktisk ikke huske mere af hvad jeg lavede den dag. Jeg var på arbejde med, øh, Jonas og Sanne tror jeg, så hvis jeg kender os ret så hang Jonas og mig bare ud sammen hele dagen. Snakkede om ting og sager, meget spændende samtaler vi kan få os…
Tirsdag og onsdag var jeg en træt ung mand og lavede ikke rigtig noget. Spillede lige lidt css om aftenen for at få noget afveksling, men ellers ikke det helt store. Sarah havde jo taget min vagt onsdag, så jeg havde jo ikke noget at lave…
Torsdag skulle jeg så på arbejde igen. denne gang var det med DKP og Sanne og vi kørte den samme stil som mandag. Dennis og jeg sad i gravkoen meget af dagen og snakkede nørdesnak, mens vi servicerede de kunder der kom for at prøve vores geile maskiner. Da jeg så kom hjem fra arbejde stenede jeg bare for vildt og var mega træt. Efter aftensmaden crashede jeg så inde på min seng og nåede at falde dejligt i søvn. Pludselig bliver jeg så bare vækket af Hoeck og 3k2 som står og skriger at jeg skal med ind og se Borat, som jeg ellers havde sagt nej til. Men da smarte Hoeck havde fået købt for mange biletter, kunne jeg jo ikke gøre andet end at tage med. Det var jo også en kanon succes at komme ind og se den, men det er der mere om i indlægget om filmen fra i torsdags…
Fredag gik turen endnu engang på arbejde, med de samme hoveder som i mandags plus Tanja. Det skulle egentlig have været Dennis i stedet for Jouas, men Jouas havde taget vagten så Dennis kunne komme ind og hente sin elskede Nintendo Wii som jo havde release d. 8. Vi startede dagen med et møde om hvordan vi kunne optimere vores forhold i/til parken og derefter gik vi alle sammen rundt og gennemgik alle attraktioner i parken for fejl, mangler og eventuelle forslag til forbedringer. Selv Sarah valgte at blive efter mødet for at komme med rundt, men hvad den kvinde ikke vil gøre for at tjene lidt ekstra penge. Det blev til et par timers gennemgang og vi fik lavet en rigtig masse godt. En stor del af tiden gik jeg dog bare i min egen verden og tænkte på de sidste ugers begivenheder. Fredag aften spillede vi så den forfærdelige CW på ClanBase mod TeamGNU, men den vil jeg ikke sige mere om. Thorge var på besøg hos 3k2 og vi gamede det meste af natten…
Om lørdagen inviterede vi så også alco ud, så vi alle fire kunne gægle noget PS2 sammen og selvfølgelig også CSS. Til aften var mormor og morfar også på besøg og det var ganz hyglich. Da klokken nærmede sig halv elleve kørte mormor og morfar hjem og de tog 3k2 og Thorge med ind til byen hvor de skulle til fest. Så Alco og jeg gamede bare CSS hele aftenen, indtil vi skulle hente de to festaber igen. Da de så kom hjem stenede vi lidt og sluttede af med at ligge os ind i stuen for at se Hoodwinked. Ingen af os så dog filmen færdig, men sådan er det jo…
Så blev det søndag, og vi blev vækket urimeligt tidligt ( halv 12 ) fordi far ville ind i stuen og se fjernsyn, hvad sker der lige for dårlig grund… Men ok, så kom vi da op. Da jeg endelig fik mig snøvlet færdig gik jeg ud for at vsake bil mens de tre andre holdt 1on1 konkurrence indenfor. Karsten ringede så midt i det hele for at sætte gang i noget bowling om aftenen og det var vi selvfølgelig med på. Så vi bestilte 2 baner i 2 timer så vi alle kunne komme afsted og det var kanon succes. Vi var hele 8 mand og lavede så 2 hold som så skulle bowle mod hinanden. Det ene hold bestod af AK, Karsten, Hoeck og Wolde (som skulle bowle for anden gang i sit liv :o ) og det andet var så Alco, 3k2, Thorge og mig. Selve scoren behøver vi jo ikke snakke meget om (vi vandt stort), men det var mega fedt og noget vi gør snart igen. Resten af aftenen gik med at sidde foran computeren i glædesrus over at jeg også havde fri mandag…