Som de fleste nok vidste har Tine og jeg hele sommeren glædet os til at afslutte ferien med en uge på Kreta, med afgang d. 28. 8. Men som om indbruddet i sidste uge skulle være nok til at sænke humøret, kom der flere meget stejle bump på vejen i slutningen af sidste uge…
Det første bump var at Tine, som kom hjem fra to ugers ferie i Irland, fredag eftermiddag, måtte se sig uden kuffert efter rejsen. Den var simpelthen blevet væk for flyselskabet (Norwegian), som ikke engang kunne komme med et bud på hvor den var – et eller andet sted imellem Irland og Karup (via Kastrup) var den bare blevet væk. Så der var stress på. Alle Tines ting lå i den kuffert, lige fra tøj og sko, til toiletsager og briller – ALT! Selv hendes badetøj havde hun taget med til Irland, og det var jo om noget det vigtigste at få pakket til Kreta! Så vi var nede – men kæmpede for at finde en løsning på problemet.
Lørdag morgen, med ca. 18 timer til afgang var vi dog så heldige at blive ringet op af Karup lufthavn, der havde modtaget kufferten, og allerede inden vi snakkede med dem havde sendt en kurer afsted med kufferten (også med Tine’s venindes kufferter, der ligeledes var væk (godt arbejde BTW))…
Sent lørdag aften opstod det andet bump så – vi var ellers ordentligt kommet i gang med at vaske tøjet fra Tine’s kuffert og pakke ting og sager sammen, til vores længe ventede rejse til sydens sol. Bumpet viste sig i starten som smerter i venstre side af hovedet, omring kæben, tænderne og øret. Der gik dog ikke længe før smerten blev så voldsom at vi måtte afbryde alt andet og tage til vagtlægen i Aarhus. Heldigvis var der ingen kø overhovedet, så vi var der ikke i mere end 5 minutter, før lægen havde konkluderet at det i hvert fald ikke var øret, eller nogen kirtler det var galt med – konklusionen måtte derfor være, selvom lægen ikke selv ville sige det, at det var den efterhånden exploderende tand. Så jeg fik nogle meget stærke smertestillende piller med hjem sammen med noget pencillin til backup, hvis der skulle opstå en byld. Og det skulle vise sig at være meget heldigt! For ved 3 tiden var smerterne blevet voldsommere og det blødte nu let rundt om tanden, og store mængder betændelse kunne trykkes op langs tanden, så der røg lige en pille mere ned…
Dagen efter, hvor vi ellers skulle være få kilometer fra Kreta’s strande, gik turen så til tandlægevagten. Han kunne hurtugt se at den var helt galt og foretog det han kaldte en akut oplukning, startede en rodbehandling og fjernede betændelsen i bylden. 15 minutter og næsten 1300,- efter jeg havde lagt mig på briksen var det overstået, og to velplacerede bedøvelsesskud havde gjort at jeg ikke havde mærket noget som helst. Og efter i et par timer at have meget sjov med bedøvelsens virkninger gik den væk, og der var kun milde smerter tilbage :-)
Det var noget af en omgang, og en hård weekend, der både gik ud over ferien, pengepungen og smertetærskelen. Men nu er selv efterdynningerne efter behandlingen ved at have fortaget sig ( ingen piller i dag ), så det er jo godt nok. Så selvom vi mangler ferien, er det rart at vide at tanden forhåbentlig har brokket sig for sidste gang…
Better luck next time :-/
