Hvem havde forestillet sig at nogen kunne være så nederdrægtigt et menneske, at de ville smadre en rude i en bil, ved højlys dag, inde midt i Aarhus C, på en gade lige over for en skolegård, hvor der 100% sikkert har været mennesker over det hele? I hvert fald ikke mig…
Ikke desto mindre var der i mandags et usselt menneske der blev enig med sig selv om at tage chancen og smadre ruden i Focus’en, som holdt parkeret ved krydset imellem Thunøgade og Ny Munkegade. Med sig fra bilen fik han en taske med, vigtigst af alt, VAIO computeren og alt dennes tilbehør. Derudover var der masser af andre ting i tasken, så som USB stick, div. kabler, masser af papirer og skitser, solbriller og en Logitech mus. Og det til trods for at tasken lå nærmest helt skjult inde i bilen. Manges spekulationer lyder derfor på at han har set at tasken er blevet dækket till, og er slået til lige efter bilen er blevet forladt. Det passer da også med det tidspunkt, vores eneste øjenvidne har oplyst…
Som sagt var der et øjenvidne som var så fornuftig at tage et billede af idioten imens han biksede med at få tasken på sin cykel bagagebærer. Desværre var han dog så ligeglad med alt, at da hun forsøgte at stoppe ham, sagde han blot at hun jo ikke kunne gøre noget ved det, hvorefter han cyklede væk ad en ensrettet vej. Men vi fik da to gode billeder af ham, så politiet har noget at gå efter:
Virkelig nedern :-/