RHoK #3

Så er en rigtig hyggelig weekend med sommerens Random Hacks of Kindness overstået, og det har været en super god weekend. Eventet er, kort fortalt, et velgørenhedsarrangement hvor IT interesserede verden over mødes og arbejder frivilligt en weekend, for at løse IT tekniske problemer for fx nødhjælpsorganisationer…

Her i weekenden foregik det danske event i en af Aarhus Universitets bygninger og det hele var arrangeret af Unity (startet af my man Tobias). Jeg havde også fået en rolle i spillet i år, og havde det sjovt med at hjælpe til – mere af det.
Der var ikke så mange med i år, men vi havde en rigtig hyggelig weekend og lærte da også nogle nye spændende mennesker at kende…

Som en plus side til det hele så valgte jury’en om søndagen at det var mit holds arbejde der var det bedste og vi løb med sejren i den indbyggede konkurrence. Og selvom det selvfølgelig bare var fedt at få noget anerkendelse for hårdt arbejde hele weekenden, så var det da også meget cool at vinde nogle lækre kørehandsker i Italiensk læder fra Lundorf. ;-)

Prototyping til B&O Koncept

Nu har vi efterhånden været i gang i et par uger med at færdiggøre et designkoncept, som skal fremvises for B&O på torsdag. Konceptet er udsprunget af en designperiode vi som IT’ere har haft sammen med designstuderende fra Arkitektskolen. Vi har så efterfølgende arbejdet med konceptet i to uger, og har nu snart nogle færdige prototyper klar. Meget kort fortalt handler konceptet om at redefinere hvordan et Home Automation system skal fungere og integreres i hjemmet, og hvordan det skal tænkes til brugeren frem for teknologien…

Men her er lige et par videoer af hvor den ene prototype er lige nu:

Og hey, der sker da også lidt med 3D prototypen:

— UPDATE —
Så kom alle vidoerne, og det første halvdel af vores konceptvideo også på Vimeo:

http://vimeo.com/album/1611290

Team b0s Open 2011

Jeg ville også bare lige gøre lidt reklame herinde på bloggen for et af sommerens absolut fedeste events; nemlig Team b0s Open…

Igen i år holder vi i Team b0s nemlig en fantastisk golfturnering med 36 pladser, hvor ALLE kan være med. Turneringen foregår på pay-and-play banen hos Benniksgaard Golfcenter, og det er derfor ikke et krav at man er golfspiller for at være med. Hvis man bare kommer og bidrager med højt humør, så er man velkommen!

Der bliver golf, sjov, og druk for alle pengene lørdag d. 30.7., og jeg håber det bliver årets næstebedste dag (efter Team b0s Julefrokosten selvfølgelig!)…

Vel mødt!

Meget mere info på Team b0s’ hjemmeside

Flytteweekend på Als

Så er en rigtig hård weeekend snart ved at komme til ende, og der har været nok at se til. Det har nemlig været weekenden hvor mor endelig kunne flytte fra sin midlertidige residens, i de ellers så lækre ferielejligheder på Benniksgaard i Rinkenæs, til det nye hus i Broager. Det betød ligeledes at alle de mange møbler og ting og sager vi for nogle måneder siden opmagasinerede på loftet, i klythytten og i en garage skulle transporteres til Broager og ind i det nye hus – og der var godt nok mange ting…

Og hvis ikke det var nok, så nåede to af de flytte-hjælpere vi ellers havde skaffet at melde fra i løbet fa fredag og lørdag, så tak til Thorge og Lasse B for den gode hjælp ;-)
Heldigvis var der et par stykker der svarede på min distress-sms lørdag formiddag, så det endte med at den gode Magoo (Søren P) og Bart (Palle H) dukkede op i Hørup og hjalp det meste af dagen begge to. Det var fandeme nice!!!

Så gik turen ellers frem og tilbage et par gange i den store flyttebil vi havde lejet hos AVIS, og efter to meget fyldte ture, var alle de ting vi skulle have med fra Hørup kommet ind i det lille hus i Broager. Pludselig blev det lille, tomme og gamle hus til et sted der godt kunne begynde at ligne et hjem, hvor der dog stadig manglede en masse møbler…

Så efter en tur til den lånte garage i Broager, kom der ellers en ordentlig stak møbler indenfor, og den lille stue blev hurtigt fyldt. Men efter en god indsats fra os alle kom tingene nogenlunde på plads, der blev så småt pakket ud og huset blev klar til at Mulla, Steffen og jeg kunne tilbringe den første nat i Broager. Selv tv’et fik jeg rigget til, og det hele virkede i første forsøg – bare super…

Søndagen gik så med at sove lidt længere, oven på en rigtig hård dag lørdag. Efter en god morgenmad fra den lokale bager, fik vi lige pakket lidt mere ud og hængt et par lamper op, før der igen skulle flyttes større ting. Denne gang var det alle de ting af Tine’s, som var oplagret på loftet i Hørup, som nu skulle ud til hendes forældre i stedet. Så turen gik endnu engang til KirkeHørup og op og ned ad trapperne til loftet med de mange ting…

Og så fik vi ellers travlt. Hvor vi ellers troede at Steffen og jeg skulle køre tilbage til Århus i Focus’en, var den – endnu engang – kommet i problemer, og måtte blive i Broager. Så det blev i stedet til at mor måtte køre os tilbage til Århus i Mondeo’en. Og da hun jo alligevel skulle herop ville hun gerne nå i Ikea og købe flere forskellige ting til det nye hjem. så vi fik ild i rumpetten, og nåede lige at komme til Århus 40 minutter før Ikea lukkede – hvilket jo egentlig var meget dejligt, da der så ikke var så meget tid til at ose rundt derinde, som kvinder jo ellers har en tendens til.
Men vi farede altså rundt i Ikea for at finde alle de ting hun gerne ville have, og vigtigst var det at finde de trægulve hun tidligere på dagen havde fundet på nettet. Men efter at have snakket med 3 forskellige medarbejdere, der alle sendte os til helt nye afdelinger i varehuset, kom vi til en der da vidste at de ikke havde nogle trægulve længere. Så det var bare fedt – og i stedet for at få det vi egentlig var kommet efter, købte hun bare lidt andre ting og sager (“nu var vi der jo”)…

Men alt i alt havde vi en hyggelig weekend hvor vi fik mor på plads i det nye hjem, og samtidig fik hygget lidt. Det skal nok blive et fint hjem hun får sig der, når først hun kommet rigtig på plads, og så må husets små skavanker ordnes som tiden går og haves…

Jeg håber i hvert fald hun falder godt til pas, og at vi kommer til at holde mange og lange gode fester i den nye b0s Crip i Broager…

Hvad skete der lige der?

Ja, det er jo et spørgsmål man kan stille sig selv mange gange, når der bare sådan kommer lidt tilfældige posts herinde på bloggen engang i mellem. Men det korte af det lange er at der sker så utroligt meget, at jeg ikke rigtig får taget mig tid til at skrive på min ellers elskede lille blog. Så nu har jeg lige besluttet mig for at lave en lille hurtigt opsummering af de seneste par måneders begivenheder i mit ufattelig spændende liv…

First, and foremost, har jeg jo stadig en fantastisk kæreste, som jeg bruger meget tid på. Efter Steffen og jeg er flyttet i vores egen lejlighed (nå ja, mere om den om lidt) og Tine har fået sig et kollegieværelse, som hun så gerne ville have, går der rigtig meget tid på at være sammen med hende om aftenerne, når vi jo ikke længere ses så meget i dagtimerne. Det er nok også en af hovedårsagerne til at jeg ikke får blogget så meget længere, eller gamet for den sags skyld – der er bare andre ting der bliver prioriteret højere.
Så til trods for at hun knokler på livet løs med det nyt studie – Psykologi – så prøver vi at sætte så mange aftener som muligt af til at være sammen, og det er jo dejligt når det lykkes :-D

Og ja, så er Steffen og jeg jo kommet på plads i vores nye lejlighed. Idyllen på Bækhusvej holdt ikke helt og det var svært at få det hele til at hænge sammen, med faste udgifter på 14-15.000 i måneden og kun 3 mand til at betale. Så det blev til et endeligt opbrud midt i december, og vi blev splittet godt og grundigt op. Maibritt er flyttet sammen med Maiken, som jeg kender igennem faster Else og onkel Henning, Thorge bor lige nu hos sin bror Kjell i Kolding, Tine bor som sagt på kollegie i Uniparken og Steffen og jeg har fundet en fin lille lejlighed sammen (meget tæt på Maibritt og Maiken’s lejlighed btw).
Det er en rigtig dejlig lille hybel, hvor vi har hvad vi har brug for og klarer os fint. Vi kunne godt bruge lidt mere plads i køkkenet, der også fungerer som stue, men nu kom vi jo også fra et slot af helt andre dimensioner. Men lige ud over at vi skal vende os til at der ikke bare lige er plads til alle vores ting, eller til at invitere 20 gæster, så er det rigtig nice. Det ligger meget bedre, er tættere på uni (omend ikke meget) og der er bedre internet. Desværre er Stofa’s tv løsning ikke til at prale af, så skræmmende nok må jeg sige at lige på det punkt savner jeg TDC.
Men nok om det – det er et dejligt sted, vi er glade, og når vi engang får hængt lamper op bliver det rigtig godt!..

Så er der Uni, og livet på kandidat studiet (Cand.Scient. IT Product Development). Der er ikke sket meget i forhold til at være på bacheloren, ud over at enkelte af kurserne da har været en lille smule sværere. Ellers står den jo sadig på en god blanding af de tekniske datalogifag og så alle de designfag, som jeg bedst kan lide. En lille smule har man dog kunne følge med i gangen igennem de første ni fag jeg har haft på kandidaten, da jeg stadig husker i det mindste at poste mine karakterer. Og de afspejler jo også ret fint hvor interessen ligger, med mit første og eneste 2-tal i ServerBased WebProgramming, og ellers et ret godt gennemsnit igennem resten af fagene. 12’eren i Peer-2-Peer falder lidt uden for kategori, men det var vidst mest et resultat af meget grundig forberedelse, og så ellers at have talegaverne i orden.
Men det går fint med studiet. Jeg er glad for at være på vej imod kandidat uddannelsen, og det projekt vi arbejder fuldtids på i øjeblikket kunne godt blive rigtig fedt når vi lige kommer rigtigt igang. Formentlig mere om det som arbejdet skrider frem…

Og så er det jo blevet forår, og med det følger der jo efterhånden en ret sikker ting i mit liv, nemlig golf. Træningen er gået i gang, og det er jo bare dejligt at komme ned på banen og slå til de små hvide sataner. Og selvom vinterpausen har været lang, så skal der da ikke gå længe før formen er helt tilbage, og der snart kan blive kæmpet videre med handicappet. Jeg har været ude og spille en hel runde på den store bane på Benniksgaard (i søndags hvor vejret var hammergodt) sammen med mor, og det blev da også til point nok til at gå ned i hcp på for9. Deværre faldt koncentrationen lidt på bag9 og kombineret med nogle meget uheldige slag, blev det desværre ikke til nogen hcp reduktion i første runde – det havde ellers været et godt tegn for sommeren. Men det er jo bare at blive ved med at spille det dejlige spil så kommer det nok. Og så ellers håbe at gode gamle PerD vil med ud og træne lidt, så jeg kan få nogle fif hist og her :-D

Det var vidst det, for denne lille hurtige opsummering af de sidste par måneder. Grundlæggende kan det resumeres til at det går rigtig godt, livet er fedt, kæresten dejlig og studiet interessant. Og ja, så skal jeg på golfbanen i morgen med gutterne fra Uni, det skal nok blive godt!

Låst inde

Så var man lige ham der ellers så fredeligt lå og sov lidt over sig hjemme i Tine’s kollegieværelse, og bare gerne ville hjem og have noget mad kl 10:30. Men så virkede døren ikke – og hvad søren gør man så?

Jeg kunne simpelthen ikke komme ud af vørelset, så jeg måtte pænt ringe til kontoret, og bede viceværten og en låsesmed om at komme og lukke mig ud, så jeg kunne komme videre med dagen. Der gik heldigvis kun 5 minutter fra jeg ringede til de kom, men det var egentlig en meget sjov oplevelse alligevel – bare at sidde derinde, uden at kunne gøre noget andet end at slappe af. Meget rart et eller andet sted…

Men det gik jo fint anyways, de kom hurtigt, jeg kom på toilet og de fik fixet døren…

Ørevoks, igen igen

Hvad et det lige der sker for mit venstre øre, når det bare insisterer på at producere så meget ørevoks at jeg kunne sælge ud af det månedligt?

Så nu ligger jeg endnu engang med RemoWax og vandskyende vat i øret og skal prøve at sove :-(

Min X10 – Nu med Root

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at komme med på vognen af rigtige Android entusiaster og fik Rooted min dejlige X10. Meget kort fortalt betyder det at Roote en telefon at man skaffer sig admin rettigheder og dermed komplet kontrol over telefonen. Ved at gøre dette kommer man ud over eventuelle begrænsninger producenten måtte have lavet i styresystemet, og kan derfor få mest muligt ud af telefonen…

Og hvorfor havde jeg så ikke allerede gjort det? Tjah… Jeg havde ikke rigtig set nogen grund til det ind til en lille artikel jeg læste i dag. De eneste to andre grunde jeg skulle kunne finde var, at en Rooted telefon ville give mig muligheden for at Tether min telefon med min computer når jeg var på farten, og dermed kunne bruge min telefon som modem når jeg var uden for WiFi dækning og så giver Root også muligheden for at installere nye ROM på telefonen, altså nye/andre versioner af styresystemet.
Og selvom det sidste egentlig ville være meget interessant, især med SonyEricssons beslutning om ikke at opdatere X10’eren yderligere, er jeg alligevel så glad for det interface SE har lavet at jeg hellere ville beholde det, og så leve med de få begrænsninger Android 2.1 har i forhold til de nyere versioner…
Men jeg fik den jo alligevel Rooted i dag, fordi der nu efterhånden var så mange gode muligheder for at få del af den bedre performance der er til stede i de nyere versioner, på den gamle version, hvis man altså har Root access…

Så jeg har altså Rooted den, og installeret JIT på den. Det er basalt set en lidt anden compiler til Android, som skulle få tingene til at rende lidt hurtigere, og i tests har givet et performance boost på op til 60%, og det er jo ikke så lidt. Så det blev simpelthen grunden til at jeg tiltvang mig Root access og fik leget lidt med de muligheder SuperUser acces giver…

Så nu er næste stop formentlig nogle af de andre gode muligheder der har åbnet sig…

Og mht. custom ROM, er der begyndt at ske noget meget spændende inde på Android Guru side XDA, hvor de efterhånden har fået en stabil version af den ROM den nye SE Arc kommer med til at fungere på X10’en. Der er dog stadig mange bugs i den, heriblandt ingen lyd under samtaler (fedt fedt fedt fedt), så den er ikke så relevant endnu. Men det tegner da godt for en fremtid der måske alligevel kunne byde på Gingerbread (Android 2.3) på min X10…