Tyveri

Hvad sker der lige for det?
Jeg troede efterhånden vi varkommet over den tid hvor nogen kunne finde på at stjæle noget så banalt som en baglygte på en cykel, men ikke desto mindre er det sket for mig i løbet af de sidste to dage. Det er skuda træls.

Hvor fanden finder man en ny der passer på den monterede holder?

NotionInk ADAM

Så kom der endelig gang i pre-order 2 på den enormt hypede Android tablet ADAM fra det Indiske firma NotionInk…

Jeg har været vildt forelsket i den igennem længere tid og havde uden tvivl besluttet mig for at den skulle være min indgang ind i den fagre nye verden af vilde tablets. Men jeg tror nu alligevel at jeg trækker i bremsen og venter…

Der er nemlig i mellemtiden begyndt at komme en masse reviews af vidunderet, som ikke helt viser sig at leve op til forventningerne…
Det vigtigste kritikpunkt fra min siden er uden tvivl at NI har satset på deres eget app marked i stedet for det ellers standard Android Market. Det virker fuldstændig ugennemtænkt, men ikke desto mindre er det blevet sådan. Og jeg ved godt at man jo bare kan roote den og så installere markedet, men synes bare det siger lidt for meget om NI til at det er helt godt nok.
Den næste store bremseklods er jo så at ADAM, til trods for at NI har lovet at det kommer ASAP, ikke kommer med Android 3.0 aka Honeycomb, men hænger lidt ved 2.2 aka Frozen Yoghurt. Dette er jo et stort step tilbage i forhold til de tabs der kommer fra de helt store spillere inden for de næste par måneder, som næsten alle kommer med 3.0 fra første færd.
Yderligere er de versioner der allerede er kommet ud til folk fyldt med større og mindre bugs, som alle er med til at puste til bålet, der brænder for en sløv release af Eden (ADAMs specialiserede UI) på Honeycomb.
Sidst, men absolut ikke mindst, så lader det til at en af de ellers absolut fedeste features ved ADAM, nemlig den smarte PixelQi skærm, har en negativ effekt på den normale skærm. PixelQi skærmen skulle ellers tilføje muligheden for nærmest at lave tablet’en om til en decideret eBook reader med alle de kvaliteter deres skærme har – og altså gøre den bpde meget strømbesparende og samtid fantastisk at bruge i sollys. Men det er jo lidt skuffende hvis den normale brug af skærmen så er af dårlige kvalitet end tilsvarende enheder…

Så alt i alt er der vidst bare for meget der taler imod en ADAM lige nu. Jeg havde ellers glædet mig til endelig at give de iPad fans lidt at kigge langt efter…

Men hvad bliver det mon så? Det kan kun de næste par uger vise!

Glædelig jul

Jeg ville bare lige ønske alle en rigtigt glædelig jul!!!

Jeg skal for første gang holde jul med min faster, onkel og to kusiner, og glæder mig meget til en dejlig aften i deres selskab, med en masse god mad og så forhåbentlig en masse gode gaver…

Jeg håber alle andre også får en dejlig aften, til trods for at snevejret jo nok er til gene for en del, der ellers gerne ville være sammen…

Glædelig jul!!!

SWP – But Why?

Ja, det er jo ikke ligefrom nogen prangende karakter der lige er kommet ind på CV’et. Men som jeg også har skrevet i kommentaren til posten, så havde jeg tæt på ingen interesse i faget. Det var alt for datalog-teknisk til min smag, og derfor kunne jeg ikke finde hverken gejst eller inspiration til at engagere mig i stoffet eller projektet…

Så selvom det er en meget skidt karakter har jeg det sku fint nok med det. Det pynter ikke ligefrem på gennemsnittet, som på kandidaten ellers lå meget stabilt på 12, og nu ligger og danser på 8.66. Men så er der jo bare noget arbejde i alle de næste fag med at få den opad igen, så det forhåbentlig kan ende oppe i nærheden af de to-cifrede ligesom bacheloren…

Så – onwards, som de unge siger!

Tine køber TV

I søndags kom Tine og jeg ellers tidligt op fordi jeg i en TV-reklame så at der var ekstra tilbud på Samsung fjernsyn i Bilka i forbindelse med deres fødselsdags fest/jubilæum…
Vi kom i god tid, og der var ikke særligt mange folk derude da vi kom. Men efterhånden som åbningen nærmede sig kom der flere og flere folk til, og da de åbnede de første døre, måtte vi da også nærmest løbe ind for at komme til at stå forrest ind til selve butikken. Og som om det ikke skulle være nok, så begyndte folk også bare at spæne ind igennem butikken da vagten endelig fjernede kæden, resulterende i at undertegnede og Tine jo også hellere måtte sætte fut i skoene for at komme ind og hente en kupon på et TV. Jeg kom ned til Radio/TV som en af de første og fik fat i et par kuponer til et par forskellige modeller, så Tine kunne vælge med lidt ro i sindet…

Efter lidt snakken med et par ekspedienter og nogle nøje overvejelser endte det med at blive et 26″ Samsung LED LCD TV, som vi efterfølgende kunne hente i vareudleveringen. Og selvom vi var ret trætte kunne Tine alligevel posere lidt for kameraet med sin nye investering:

Og efter at have pakket det ud derhjemme og testet nogle af funktionerne bliver man sku helt misundelig. Især den indbyggede mediecenter funktion til USB-diske er rigtig nice, og så er tykkelsen på TV’et jo bare vildt imponerende…

Tillykke med købet skatling :-*