Så kom telefonen tilbage

Så fik jeg endelig min dejlige telefon igen, og på magisk vis virker kameraet nu :-D
Billederne bliver lige så gode som i starten, og det er faktisk til at følge med i hvad man tager billeder af på skærmen, fantastisk…

Lidt overrasket er jeg dog over at Telmore (TDC’s support center) faktisk valgte at reparere telefonen frem for at skifte den. Men det er åbenbart det de har gjort, og kan kun gætte på at de har erstattet kamera-hardware’en med en ny. Så, selvom en helt ny telefon jo havde været dejligt nok, så er jeg da ganske tilfreds med deres service…

Det første billede taget med det “nye” kamera:

Sony VAIO – Tested

Som tidligere nævnt afgik min stakkels elskede AlienWares grafikkort ved døden midt i december sidste år, og jeg blev nødsaget til lynhurtigt at finde mig en erstatning. Valget fald på en Sony VAIO FW51MF, som jeg er blevet utrolig glad for. Ikke nok med at dens generelle performance selvfølgeligt er bedre, eftersom den er 2.5 år nyere, men den lidt større skærm, forlængede batteritid, BluRay drevet og det nye smarte tastatur er bare super nice…

Specs på min maskine er nu:
Processor – Intel Core2Duo P8700 2.53ghz
RAM – Samsung PC2-6400 6GB DDR2
Grafikkort – ATI Mobility Radeon HD 4650 1024MB
Harddisk – WesternDigital Scorpio Black 320GB 7200rpm
Optisk drev – Sony BluRay Disc
Skærm – X-Black 1920×1080

Alt i alt super nice specs, som virkelig yde alt hvad det skal på alle de punkter jeg rigtig gerne vil have det. Og så til den overkommelige pris af 11500 inklusiv 4 års fuld forsikring. Det er sku ikke helt dårligt…

Nå, men til det lidt mere spændende for nørderne. Jeg har kørt lidt forskellige tests på maskinen det sidse stykke tid, for at få et godt sammenligninggrundlag med andre maskiner. Så her følger en masse screenshots, som de indviede måske vil finde interessante…

Først lidt forskellige benchmarks af CPU og RAM fra SiSoftSandra:

Og den velkendte CPU hastighedstest SuperPi:

Og så lidt billeder fra forskellige versioner af 3DMark til at teste grafikken:

Alt i alt nogle ganske tilfredstillende resultater…

Som man nok kan fornemme er jeg rigtig glad for min lille nye baby, og kan 100% stå inde for at anbefale Sony VAIO maskiner til andre i fremtiden. Det er et virkelig lækkert stykke hardware!

Telefon til rep.

Så fik jeg mig endelig taget sammen til at sende min elskede c905 ind til Telmore, for at få den repareret/byttet. Den har i efterhånden lang tid (siden Katie Melua koncerten i august helt præcist) opført sig som en rigtig kegle. Hver gang jeg har villet bruge kameraet er billedet frosset på skærmen, så det på ingen måde var til at følge med i hvad man var ved at tage billeder af. Efter nogle sekunder med det bøvl, og nogle forsøg på at tage billeder i blinde, gik skærmen så også over til at ødelægge sine farver helt, så altid så meget underligt og mørkt ud. Denne fejl blev ved med at hænge på indtil mobilen gik i stand-by og dermed slukkede for skærmen, hvorefter alt var godt igen indtil næste billede skulle tages…

På det seneste er den så også begyndt at lave hakkende videooptagelser (også i blinde). Hvor den førhen lavede fine film til trods for førnævnte fejl, gik det altså nu også ud over kvaliteten videoen, og det blev bare for meget…

Så nu håber jeg bare Telmore kan se ideen i at jeg vidst hellere må få en ny…

Fingers crossed…

Mr. President?

I går var der indkaldt til møde i blandt alle lejerne i den ejendom vi bor i, fordi der skulle stemmes om, om der skulle oprettes en boligrepræsentation. Der skulle altså vælges et par stykker, som skulle være de officielle repræsentanter for beboerne i sager med ønsker, klager og lignende til udlejeren…

Det første der skulle gøres på mødet var at vælge en President (med mange engelske og en tysk familie holdes det hele på engelsk) og det endte sørme nok med at blive mig der skulle være leder af flokken. Det bliver en sjov opgave at skulle løfte og jeg håber de andre lejere vil være tilfredse med det arbejde jeg kommer til at lave for og med dem…

Min første, og største, opgave bliver at få en masse informationer ud af udlejeren, fordi der er mange ting der ikke er afklaret. Heriblandt hvem det egentlig er der står for hvad (altså om der er en pedel eller noget vi kan ringe til når der går noget galt). Derudover skal vi have sendt nogle ønsker og forslag til udlejeren, fordi vi gerne vil have ting som et cykelskur, fællesområder, legeplads og lignende i området…

Det skal nu nok blive lærerigt…

Bachelor Projekt eksamen

Så er det lige præcis en uge siden min gruppe og jeg skulle aflevere vores artikel baseret på vores bachelor project. Et project vi har været i gang med siden slutningen af september, og har brugt en, skal vi kalde det, varieret mængde tid på. Afleveringen lød på at der skulle være en ca. 8 siders artikel samt en 2 siders skriftlig reflektion over projektet i forhold til en eller flere relevante artikler…

Det overordnede emne for vores projekt var Tangible User Interface (håndgribelig brugeflade), og vi valgte at arbejde mere specifikt inden for golf. Vi endte ud med et koncept omhandlende en intelligent golfbag, som skulle hjælpe brugeren med statistikindsamling. I projektet lavede vi en masse brugerundersøgelser og snakkede med folk fra alle dele af golf verdenen, for at bakke vores teorier op. Alt vores arbejde ledte os frem til den fremragende konklusion at det var en god ide at bruge TUI inden for golf, og sport generelt, og at der var plads til en masse fremtidig research inden for det felt (fantastisk ikke?)…

Selvom vores artikel et langt stykke hen ad vejen ikke var noget specielt at råbe hurra for, og der manglede en generel rød tråd igennem den, synes jeg faktisk at den til blev ret god til sidst. Mht min individuelle reflektion ved jeg ikke helt hvordan den ligger, men synes nu egentlig at da det endelig kørte kl 3 om natten før afleveringen, der fik jeg skrevet nogle gode ting ned. Om mit positive syn på det var et resultat af en smule træthed vil kun tiden vise, og nu må jeg bare vente spændt på karakteren, som kommer inden for en måneds tid tror jeg…

Jeg har lagt artiklen og den individuelle opgave op her, så man kan læse den hvis det skulle have nogen interesse:

Artiklen
Individuel

Oplevelsesdesign eksamen

10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10