Et-årsdag med Tine

Så er det ved at være præcis et år siden det sidst var Sankt Hans aften hvor jeg holdt min fødselsdagfest og fik den bedste gave jeg kunne ønske mig; Tine…

Det har været 12 fantastiske måneder med, selvom vi meget af tiden er flere hundrede kilometer fra hinanden, mange dejlige minutter, timer, dage og uger sammen. Vi har været til fester, på ferie på Gran Canaria, fejret jul og fødselsdage, haft dovne weekender og ture i skoven og til stranden. Jeg har nyt hvert eneste sekud og glæder mig til endnu en sommer i selvskab med verdens dejligste kvinde…

Jeg elsker dig min prinsesse!

22 års fødselsdag – ovre

Så er min fødselsdag snart ovre og den har da været meget god. Ikke som den plejer, med hele familien samlet hjemme hos familien, med god mad og gaver, men stadig hyggelig. Steffen og Thorge var på besøg fra i går og til aften var vi alle oppe ved Milla og Lars og spise aftensmad…

Jeg fik gaver af dem alle og det blev til en 1TB harddisk Samsung og et par Samsø Samsø t-shirts fra Milla og Lars. Mange slags tak :D

Endnu engang tillykke til mig for at have klaret den så længe, og tilykke til verdenen for at have klaret mig så længe…

Over and OUT

Metal Gear Sold 4 – Guns of the Patriots

Et af de spil jeg personligt har ventet rigtig længe og spændt på er det næste spil i Metal Gear Solid serien. Fireren udkommer i morgen, d. 12. juni, og jeg har selvfølgelig pre-ordered det hos EB Games, så jeg er sikker på at få det.

EB Games havde endnu engang, som ved GTA, lavet et pre-order tilbud, hvor man denne gang kunne indlevere to gamle PS3 spil og få reserveret et MGS4 for 9 kroner. Da jeg ikke har nogle spil i samlingen som jeg vil af med købte jeg nogle hos EB Games, som jeg kunne bytte med. Konceptet virker ikke helt gennemtænkt fra EB Games side, men fra min side er det jo dejligt at kunne spare nogle penge. Jeg købte brugte versioner af Beowulf og Conan til i alt 308 kroner, tog spillene med hjem natten over og gik tilbage og lavede pre-orderen dagen efter. Altså kom jeg af med 317 kroner for et sprit nyt spil. Lækkert.

Jeg glæder mig som et lille barn :D

PS. Jeg havde prøvet en demo af Conan i forvejen og var meget skuffet over det, så det satte jeg ikke i maskinen. Beowulf derimod smed jeg i for lige at se hvad det var. Pga. diverse tests jeg har læst var forventningerne ikke høje, og spillet var endnu dårligere end forventet. Man bliver virkelig snydt hvis man køber det spil som nyt, endda til den ringe pris af 130 som brugt spil er det dårligt givet ud.

En dejlig “weekend” med Tine

Tine var på besøg her i weekenden og det var rigtig dejligt at have hende her et par dage. Jeg hentede hende lørdag aften, efter at have været til fødselsdag hos Milla, og kørte hende til toget igen tirsdag eftermiddag…

Søndag holdt vi slappe-af-dag. Vi sov længe og da vi endelig fik taget os sammen til at komme op tog vi i Marienlystparken for at nyde det gode vejr. Det var en rigtig hyggelig tur, og jeg lærte da noget nyt om området. Jeg vidste slet ikke der var så stor en park stort set lige ved siden af hvor jeg bor, med golfbane og alt muligt fancy. Det var en fin tur…
Da vi kom hjem indløste jeg min ene julegave fra Tine, som var en tur på en restaurant på hendes regning. Vi tog på Gaucho ned ved åen, hvor jeg fik en lille beskeden bøf af oksemørbrad på 400g. Det var dælme lækkert :)

Mandag og tirsdag tog vi stille og roligt. Jeg var i skole nogle timer hver dag og Tine var hjemme på værelset det meste af tiden. Hun nåede i hvert fald at gøre alle highscoresne i SingStar til skamme. Hun var også ned i byen et par timer tirsdag før hun pakkede sine ting og jeg kørte til toget…

Det var dejligt at have besøg af hende og glæder mig til at komme hjem til hende i kommende weekend…

Randers – Brøndby

I dag har jeg været ind og se superligakamp mellem Randers og Brøndby, sammen med Camillas kæreste Lars, far, onkel Jens, Steffen og Thorge. Det var kun anden gang jeg har været til stor fodboldkamp og det var vildt fedt synes jeg. Nu var det også en rigtig god kamp som endte med at Randers vandt 2-1, så der var jo gang i fansene på stadion. Ud over en god kamp og fed atmosfære skal Randers også have credit for deres grillpølser:

Projektet på uni tager form

Nu har vi efterhånden været i gang med det store projekt på uni længe og nu begynder der også at ske lidt mere end blot udvikling af koncept idéer…

Vi har fået det meste af det bagvedlæggende system op at køre, hvilket Morten og Jakob skal have meget credit for. Det hele kører med SMS og MMS, som vi henter ind og præsenterer på skærmen, så nu er der kun grafisk finpudsning og tests tilbage. Man skriver bare en besked til 1231 startende med “itpdp” (uden “”) efterfulgt af den besked man vil have op på skærmen og så går det bare derudaf. Alt for nice…

Tobias og jeg har brugt de sidste par dage på at få en fysisk prototype stablet på benene og den er også ved at være helt færdig. Det har taget lang tid med finpudsning og småjusteringer, men vi fik det hen og er ret tilfredse med resultatet. Vi mangler bare lige at få den malet, så skulle det være en ganske udemærket model:

Der er meget mere om det på projektblog’en.