Ugen der gik…

En lille smule forsinket kommer her en lille post om hvad der skete i sidste uge. Som jeg jo skrev en lille beskeden post om sidste søndag så havde jeg fået min længe ventede PlayStation3 og den har jeg stort set brugt alt tiden i sidste uge på, al den tid jeg ikke var på arbejde i hvert fald (også noget af tiden på arbejdet, men mere om det senere)…

Mandag havde jeg fri så den gik stort set ubeskåret til at spille PS3. Jeg fandt også en løsning på mit lydproblem i GT HD. Det viste sig at spillet ikke kan finde ud af selv at aktivere den digitale indgang på forstærkeren og at man bare lige skal slå væk fra den optiske indgang og tilbage igen for at få lyd, og så spiller det ellers bare. Og jeg må godt nok sige at det er et lækkert spil. Selvom den version der er ude nu kun er en lille appetizer til hvad der skal komme til at ske i Gran Turismo 4, så ser det godt nok vildt nice ud. Grafikken er helt i top og lyden, da jeg endelig fik den, er også rigtig nice. Selve spillet går egentlig bare ud på at man i alt kan få 10 biler til rådighed i standard og tunede versioner, og dem kan man så køre TimeTrial og DriftTrial med. Det fedeste er at der selv i det her lille spil er lavet et stort online rankingsystem så man med det samme for at vide hvor god ens tid er i forhold til ALLE andres. Og så kan man så komme ind og se topscorerlisterne, samt downloade replays fra de bedste løb, hvilket er ret nice…

Tirsdag til torsdag var jeg alle dage på arbejde og det var helt normale stille og rolige dage deromme. Jeg havde en guidet med en Danfoss topleder den ene dag, men det var der egentlig ikke noget specielt ved. Hjemme spillede jeg lige en lille smule PS3 og det var mega fedt, hele tiden. Jeg fik spillet en del Resistance Fall of Man online også og det var også rigtig fedt. Det er meget ligesom UT eller spil i den genre, og det virker helt vildt godt på den måde man bliver ranked og den selv finder kampe med folk af ca. samme skill…

Fredag morgen skulle jeg igen på arbejde, men der var lige et par ting som var med til at gøre dagen lidt sjovere. For det første var der åbent hus for de ansatte i cafeens nye køkken og så ga det selvfølgelig lidt at drikke (sodavand jo) og bagefter det gik turen over i G1 hvor parkens ny indkøbte PS3 blev stillet op og skulle afprøves. Det gik der så også en del tid med, og jeg gjorde hvad jeg kunne for at overtale folk til at vi skulle have en event med maskinen i parken, så gæsterne kunne komme og prøve, men det skriver jeg mere om hvis det bliver til noget.
Resten af dagen gik sådan set stille og rolig. Jeg var inde og spille PS3 igen i pausen sammen med vores lærling, Daniel, og det var nice nok. Og så da klokken nærmede sig luk, gik turen ned i cafeen igen, hvor der var pølsefest, så det var sku en fin dag @ work…

Lørdag havde jeg så dejlig weekend igen og jeg nød egentlig bare det godt vejr det meste af dagen. Jeg fik vasket bilen, hvilket jo var ved at være ret tiltrængt når det nu næsten var en måned siden. Jeg var dog lige et smut inde i byen først for at hente noget nyt shampoo og et nyt vaskeskind til den, og det var sku en ret lækker shampoo jeg fandt. Noget TurtleWax Extreme NANO halløj som har lidt NANO coating indbygget så vandet preller bedre af, og der var noget af en forskel at mærke fra det standard bilshampoo jeg ellers har brugt vinteren over. Ellers lavede jeg ikke så meget ud over at game PS3 og stene…

Søndag sov jeg dejligt længe og var først oppe omkring kl 13. Jeg havde i løbet af ugen snakket med Sarah om, om vi skulle mødes i weekenden for at spise en is og snakke lidt, og jeg skrev så til hende for at få det sat i gang. Vi aftalte at mødes inde i Sønderborg kl 15 og så ellers håbe at der var nogen der ville sælge os en is. Vejret var helt perfekt og jeg var inde i byen lidt i 3. Hun var dog lidt forsinket så jeg gik bare lidt rundt og kiggede vinduer indtil hun pludselig bare stod der på trappen ved rådhuset og smilede. Vi gik så ned til en lille isbod nede under Chr. X’s bro. Der var mega lang kø, men vi skulle jo have den is og vi stillede os pænt og ventede. Køen var som sagt ret lang og vi stod en lille meter ude på vejen. Pludselig kom der en gammel skør dame kørende på en el-knallert og dyttede vildt efter os fordi vi stod i HENDES kørebane. Der var godt nok ikke andet trafik nogen steder, men vi skulle nu alligevel lige have et lille dyt og trues lidt, hvad sker der lige for det? Da vi havde fået vores is (på min regning, som sædvanligt) gik vi så langs havnen og hen til trappen ned til vandet hvor vi slog os ned. Der sad vi så og snakkede lidt over en time og nød det gode vejr. Det var rigtig hyggelidt lige at få set hende igen, da det jo snart var ved at være længe siden vi havde haft tid til at snakke i mere end 10 min eller via SMS. Og så er hun jo ikke blevet grimmere af nogle måneder i Århus, så det var en ganske fornuftig eftermiddag.
Hjemme igen om aftenen stod den egentlig bare på PS3 gaming og fik også spillet lidt CSS for at holde gang i clanen. Jeg havde jo fri igen mandagen efter, så jeg gamede til langt ud på natten…

Alt i alt en rigtig fin uge hvor jeg fik nydt at PS3 endelige var blevet min og fik sat lidt gang i et venskab som ellers har haft det hårdt over de sidste måneder. Kanon ;)

The week of PS3

Her følger så posten om hele sidste uges store begivenhed, nemlig alt i forbindelse med PlayStation3 Launcen fredag d. 23 marts…

Foberedelserne gik allerede igang tirsdag eftermiddag. Jeg havde om morgenen modtaget mit Logitech Z 5500 og da det ankom begyndte jeg at gøre værelset klar. Første skridt var at rydde alt det lort der var derine ud, så der kunne blive plads til det nye. Så jeg brugte det første lange stykke tid på at fylde stuen op med de ting der normalt var inde på mit værelse, og selvom mit værelse er ret lille, har jeg en hel del ting derinde. Idéen med det nye var hele tiden at jeg ville designe det så det hele skulle passe til TV’et, anlægget og selvfølgelig PlayStation3’en. Derfor ville jeg flytte mit bord over i hjærnet hvor mit gamle fjernsyn stod, det nye TV skulle stå hvor computeren stod, og så skulle sengen vendes så de fulgte muren under vinduerne…

Den første udfordring i projektet var at få fat i et bord der kunne være i hullet ved siden af skabet. Alco og jeg startede med at køre Sønderborgs møbelhuse tomme for at se om de havde noget til en god pris som kunne bruges, men det havde de som sædvanligt ikke. Vi fandt godt nok et som passede fint, men det havde de ikke på lager og så kostede det 1000 kroner. Vi blev så enige om at skære den gamle bordplade til så den passede og så selv lave nogle ben ude på værkstedet i Vollerup.

Vi startede med at lave benene i nogle 40mm tykke jernstolper, 6 stk i det hele skulle vi bruge:

Ikke ligefrem de kønneste stolper, men det var jo ikke noget pudsning og maling ikke kunne gære noget ved. Så skulle der også laves 4 plader til at skrue bordet fast i:

Så gik Alco ellers i gang med svejsningen, og det må man sige han havde godt styr på:

Det tog godt nok ret lang tid men resultatet blev også rigtig godt. Planen var at bunden af “U’et” skulle være ned mod gulvet for at få så stabilt et bord som muligt:

Efter det hele var sammensvejset fik det så en god gang sort industrimaling til at dække de småmærker der var tilbage og så var benene til det nye bord ellers klar:

Hjemme igen fik vi så borpladen monteret igen og det passede selvfølgeig perfekt ind hvor det skulle. Det eneste vi havde glemt at tage højde for var højden på min stol, og bordet er lige blevet 5 cm for højt, men det skal vi nok finde en anden løsning på. Højden var beregnet efter at computeren skal kunne komme af med sin luft, og havde vi sænket bordet de 5 cm havde det givet varmeproblemer. Men fint ser det da ud:

Det var så den dag der gik med det, men det blev også et meget tilfredsstillende resultat…

Onsdag stod jeg så op til middag for at fortsætte med klargøringen af værelset. Jeg brugte et par timer for at få trukket kabler rundt om på den rigtige måde, så det hele så nogenlunde anstændigt ud. Og så skulle der også rydes en smule op da sengen rodede en lille smule:

Klokken 16:15 hentede jeg Alco fra arbejde så vi kunne cruise til Harrislee hvor jeg skulle afhente mit fjernsyn. Det var en fin lille tur og vi fik da så set Calle butikken, hvor fjernsynet skulle hentes, som vi aldrig havde været i før. Ca. 2 timer efter afgang var vi hjemme igen og det kæmpe store fjernsyn blev fint stillet ind på sin nye tilegnede plads. Alle kabler var jo trukket og klar, så det hele skulle bare sluttes til.

Det er godt nok et lækkert TV jeg har fået fat i. For det første er det jo mega stilet og et design jeg rigtig godt kan lide, og så er billedet jo det bedste jeg nogensiden har set. Selv normalt fjernsyn viser det i overraskende god kvalitet når man tænker på det er et LCD TV. Den digitale tuner gør bare det hele endnu bedre og det er virkelig nice at kigge på. Eneste ulempe ved den digitale tuner er at jeg nu kan se mange af de tyske kanaler (18 stk) og dem havde jeg ellers lykkeligt glemt, men det er vel ok. Billedet via HDMI kablet fra computeren er også helt fantastisk og med nVidias DualView kører TV’et 1080p hele tiden, så der er jo ikke noget at klage over der. Lækkert lækkert lækkert siger jeg bare. Resten af den dag gik egentlig bare med at nyde TV’et og selv Steffen var vild med det:

Torsdag startede jeg så med at sætte surroundsystemet op. Det havde jeg jo ventet med så jeg vidst præcis hvor højtalerne skulle hænge i forhold til TV’et. Da det var på plads manglede der så bare mange timers oprydning. Med højtalerne kom det til at se sådan her ud:

Klokkek 15:30 kom jeg i tanke om at jeg egentlig manglede et digitalt coaxialt kabel til at forbinde min computer med det nye surroundsystem, og det måtte jeg jo så bestille hos AV Connection i Sønderborg. De havde det heldigvis på lager, så jeg hentede det 10 i 4, lige før de lukkede. Sku meget fin service at de lige står klar med det 15 min efter ordrebekræftigelsen kom. Da jeg havde fået det kabal lagt også, var alt klart og der var ikke andet at gøre end at vente på det blev fredag…

Fredag morgen ringede vækkeuret så klokken halv 9 så jeg lige kunne komme op og i bad før jeg skulle ind og stå foran Foan før de åbnede. Jeg var derinde 9:50 og der var ikke en sjæl derinde. Ikke nogen der ventede på at skulle have en Ps3 i hvert fald. Jeg ved ikke helt om jeg egntlig var overrasket over der ikke var kø, men lidt var jeg vel. Men det var så ikke noget problem at komme ind og hente maskinen. Endnu mere overraskende var det at de faktisk havde rigtig mange spil at vælge mellem og det var jo bare nice at have et fint udvalg. Det endte med jeg gik ud derfra 6450 kroner fattigere, men en PS3, en ekstra SIXAXIS controller, et MotorStorm og et Resistance Fall of Man rigere. Efter 13 minutters hurtig, men lidt mere anstændig end normalt, kørsel kom jeg hjem igen og pakkede hurtigt maskinen ud af dens enorme kasse:

Den blev straks sluttet til, alle kabler lå jo selvfølgelig klar, og så blev der ellers fyret op for monsteret:

Efter en hurtig og simpel setup var jeg allerede i gang. Første besked der kom frem før jeg næsten nåede at gøre noget var at der var en update klar online, og den startede jeg selvfølgelig med at hente. Her mødte jeg då det første lille problem; den trådløse internetforbindelse var mega ringe lige netop der hvor jeg havde valgt at stille maskinen og signalet faldt hele tiden ud. Så jeg måtte hive stikke i computeren og så trække netkablet over gulvet for at komme i gang. Efter updaten gik turen direkte ind i Resistance Fall of Man. Steffen var kommet tidligt hjem og var inde på værelset da jeg startede spilet så vi valgte at starte en co-op campaign på easy, bare lige for at prøve. Ca. syv timer senere var det så genneført, Thorge havde dog erstattet Steffen i løbet af kampen men ellers var det nonstop gaming. Top NICE.

Alt imens vi spillede RFoM havde jeg sat maskinen til at downloade Tekken 5 Dark Ressurection, som jeg havde købt online for 75 kroner. Det skulle vi selvfølgelig også prøve og det var også rigtig nice. Desværre så er det ikke et spil lavet til den nye maskine men bare en opgraderet version og en blanding af det gamle Tekken 5 til PS2 og Tekken Dark Ressurection til PSP, men ikke desto mindre er det jo altid et nice spil flere mand, og så til 75 kroner.

Senere overfaldt jeg så MotorStorm og det er godt nok sjovt at spille. Med styringen i SIXAXIS controllerens gyro’er lever man sig virkelig ind i det og man skal både kæmpe og koncentrere sig meget for at have en chance for at klare det. Da klokken blev et sted mellem 3 og 4 gik jeg så i seng. Lige før satte jeg dog maskinen til at hente alt hvad den overhovedet kunne fra PlayStation Network og tror jeg fik hentet ca. 2gb demoer, spil og trailere…

Lørdag middag da jeg stod op overfaldt jeg selvfølgelig maskinen igen og gamede hele dagen. Om natten havde jeg som sagt downloaded en masse nye ting og første spil der skulle prøves var det gratis spil Gran Turismo HD 2.0. Der har været en masse rygter om hvordan Sony ville lave det spil og det er blevet til: GT HD er gratis og kan hentes via PS Network. Det er ikke et fuldt spil, men blot lavet så man kan ræse lidt, og selvfølgelig til at fremvise hvor nice grafikken kan blive, og den er GODT NOK NICE. Grunden til det er lavet på denne måde er at holdet bag ville koncentrere sig mere om Gran Turismo 5, som så kommer Q4-07 eller Q1-08. Trist man skal vente sp længe på hele spillet, men nice de lige laver en appetizer til fri afbenyttelse. Til min store skuffelse var der bare noget fucked ved den version jeg havde hentet så jeg havde ikke noget lyd. Efter at have prøve lidt forskelligt ga jeg op og bestemte mig for at hente det næste nat.

Så i stedet sprang jeg på de andre demoer jeg havde hentet: Ridge Race 7, Genji Days of the Blade og Formula1 Championship. Formel er som altid en lille smule stenet at spille og jeg tror virkelig man skal være fan af det for at få meget ud af hele spillet KUN med F1 biler, men det er nu stadig ret nice at køre. Genji var en ret stor skuffelse. Jeg havde ellers overvejet det, da det jo er lavet af folkene bag Dynasty Warriors og egentlig lød ret fedt, men det er bare ikke så sjovt som det lyder. Ens krigere er en smule langsomme og et par af dem er direkte håbløse at slås som, så det vandt ikke rigtig nogen point. Til gengæld er RR7 ret nice. Det er jo ikke et kørespil som GT, men baseret på vild fart, drifting og arcaderace. Grafikken er nice og man får virkelig følelsen af at der er fart på når man spiller det. Det kunne godt blive en overvejlse til senere køb.

Så havde jeg også hentet en trailer til Casino Royale, den nye Bond film, i 1080p selvfølgelig, og det er godt nok et nice billede. Tror vidst nok lige jeg smutter ind i byen mandag for at købe den på BluRay.

Resten af dagen legede jeg bare med alle de ting den lækre maskine kan. Jeg downloadede klienten til Folding@Home så jeg kan være med til at redde verden på min egen lille mørdede måde, jeg legede med Location Free Player og prøvede browseren af på den. Så løste vi også problemet med internettet og fik trukket endnu et kabel ned fra loftet så jeg kunne få kablerne væk fra gulvet igen og få noget net på min computer, som jeg nu alligevel havde lidt svært ved at undvære.

Lørdag aften fik jeg også gamet noget online MotorStorm og det virker sku rigtig godt med online play, når de andre kegler man spiller med ellers kan lade være med at disconnecte midt i spillet og følge med hvor det sker. Rigtig nice, og jeg vandt jo selvfølgelig det første løb jeg var med i. Så sej er jeg nemlig…

Søndag måtte jeg jo så desværre undvære min elskede maskine i 7 timer mens jeg var på arbejde, men vejret var så godt at det sikkert endda var både sundt og godt at være udenfor hele dagen. Der var heller ikke særligt mange gæster så vi tog det stille og roligt deromme (se min mobil blog!!). Da jeg kom hjem igen havde jeg jo haft maskinen til at hente GT HD igen, men det løste desværre ikke mit problem så nu har jeg spurgt på adskillige PlayStation3 fora for at se om der er en løsning på problemet. Og så har jeg ellers gamet lidt af hvert på skift hele aftenen…

Hele denne lækre historie har kostet mig lige under 26.000 jydske dollars, men det har sku været det hele værd. Jeg har fået et kanon godt anlæg, et mediecenter der bar kan ALT, verdens absolut fedeste spillemaskine og et lækkert fjernsyn der viser det bedste billeder EVER, og jeg har kun en ting tilbage at sige denne gang:

THIS IS LIVING!!!

“The FINAL CountDown” part 19

“This is Living”

Nu er der jo ikke mange dage tilbage og jeg er ved at gøre de sidste forberedelser til på fredag. Jeg bestilte søndag aften et nyt surroundsound system fra Logitech som skal spille hele huset op når jeg gamer, nmelig et Logitech Z 5500:

Ud over denne fantastiske lyd skal der jo selvfølgelig også et fænomenalt billede til at følge med PlayStation3’en og til det har jeg bestilt et Sony KDL 40″ W2000 tv. Selvfølgelig et lækkert fladskærmsTV som understøtter alt hvad der skal til. Hd opløsninger hele vejen op til 1080p, har 2 hdmi indgange og selvfølgelig Sonys geniale Bravia Engine:

Anlægget skulle postDK gerne komme med i morgen og TV’et henter jeg i Tyskland på onsdag, sammen med en masse kabler så alt i værelset kan blive forbundet på den rigtige måde. Det bliver så VILDT!!!

“It is where the old rules don’t apply”

Ugen der gik…

Den uge der er gået startede faktisk med en rigtig, rigtig god mandag. Der var ikke nogen gæster fra morgenstunden, så Jonas og jeg startede med at gå en runde langs vejene til indgangen for at se om der var meget skrald og ting der skulle fjernes. Der var ikke rigtig noget, så det blev egentlig bare til en tur ud og se i det kanon gode vejr. Da vi var kommet hele vejen om til bagindgangen igen hørte vi pludselig en næsten kåd kvindestemme råbe “Jacob!” ud over det hele. Det var hende den tossede Sarah, som endelig havde besluttet at gøre alvor af at komme på besøg. Det var helt rart at se hende igen, da vi stort set ikke havde snakket siden begyndelsen af januar. Hun blev omme i parken i en times tid og fik sig endda en lille aftale med chfen om at komme tilbage og arbejde til sommer, så det er jo nice.

Da hun var taget hjem igen skulle resten af dagen deromme jo bare gå, og det vra slet ikke noget problem bare at nyde tiden gik i det lækre vejr. Det var jo varmt nok til at gå i t-shirt det meste af tiden og det var bare nice. Det hele var så godt at Jonas og jeg blev enige om at vi skulle ud og spille fodbold med drengene deromme fra. Det fik vi hurtigt sat i værk og vi aftalte at mødes i Hørup til bold og grill kl 5.

Simon, Mik, Jonas, Kris og jeg spillede så fodbold fra lidt over 5 til ca kvart i 7 og selvom vi jo var lidt rustne og i dårlig form gik det ret godt og vi havde det i hvert tilfælde sjovt. Bagefter tog vi så hjem til mig hvor jeg havde fixet nogle af morfars ringridere som vi så smed på grillen og guffede bagefter. Det var en skide hyggelig aften og helt klart noget vi gør igen. Jeg smed Mik og Jonas af i Nordborg igen ved halv 9 tiden og så gik turen ellers direkte til Sønderborg hvor 3k2 og jeg skulle spille squash. Til trods for at jeg var helt smadret efter halvanden times tonsen rundt på fodboldtbanen vandt jeg alligevel, så det var jo mega godt. Til gengæld var jeg også fuldstændig kvæstet da jeg kom hjem igen, og jeg sov rigtig godt den nat…

Heldigvis havde jeg fri tirsdag, så jeg sov rigtig dejligt længe. Som forventet var jeg øm i næsten hele kroppen efter alt den fysiske udfoldelse dagen før, men det var der jo ikke noget at sige til så lidt som jeg normalt laver. Og med den generelle indstilling at udtrækning er for seriøst, kan det jo ikke gå andet end galt, men jeg fordrev jo så bare dagen med ingen ting og slappede af…

“The FINAL CountDown” part 18

“This is Living”

Det næste spil jeg har taget et lille kig på er action spillet Genji: Days of the Blade. handlingen foregår i Japan for 7-900 år siden og de fleste af kampene bygger på historiske slag som fik stor betydning for Japans fremtid. Selve gameplyet minder meget om spillet Dynasty Warriors hvor man er en kriger som skal ud og nedlægger tusindvis af fjender for at afgøre kampene…

Man har mulighed for at spille som fire forskellige figurer som selvfølgelig alle sammen har hver deres kampstil og spcielle moves. Hovedpersonen i spillet er Yoshitsune (billedet herover) som egentlig er ham der har fået til opgave at redde Japan. Han er en 19 årig samurai som i sin kamp har fået selvskab af 3 andre krigere som vil hjælpe ham med at nå målet…

En af hans følgesvende er Benkei (billedet herover), en krigermunk som smadrer fjenderne med med en kæmpe kølle, nice koncept. Den tredje følgesvend er Gozen (billedet herunder) som længe har været på flugt fra fjenden, men nu har bestemt sig for at kæmpe side om side med de andre i forsøget på at vinde kampen…

Den sidste karakter man kan vælge er krigguden Buson(billedet herunder), som har sluttet sig til kampen for også at gøre et forsøg på at redde Japan. Som sagt har alle figurerne forskellige kampstile og spillet er lavet sådan at man kan skifte mellem de 4 helte når man har lyst til det. Det er altså muligt at lave lange kombinerede comboer ved at skifte figur mens ens fjende stadig hænger i luften. Et spændende kampsystem som nok skal blive sjovt at prøve krafter med. Det er klart også et spil jeg vil overveje at få fingrene i, både fordi Dynasty Warriors var fedt, men også fordi grafikken ser VILD ud…

“It is where the old rules don’t apply”

“The FINAL CountDown” part 17

“This is Living”

Som lovet i går vil jeg i dag skrive lidt om spillet MotorStorm, som er et af de spil der er blevet promoveret meget i forbindelse med releasen d. 23. marts…

Der er i og for sig et meget simpelt racerspil hvor det i alt sin enkelthed gælder om at komme først i mål. Scenariet minder meget om noget Paris-Dakar lignende rally hvor man kan køre i alle den slags køretøjer man næsten kan komme på…

Man kan vælge alt lige fra normale biler til lastbiler, fra ATV’er til buggies og fra motorcykler til specialbyggede off-roadere. Alle de forskellige køretøjer har selvfølgelig alle deres fordele og ulemper som man skal udnytte for at komme først i mål. Der er 2 måder at vinde på, enten skal man bare sørge for at være hurtigst ellers skal man smadre alle de andre så de ikke har mulighed for at gennemføre løbet. Alting i banerne er selvfølgelig “levende” så man kan smadre barierrer og skabe smutveje i forsøget på at ende på toppen…

Som jeg nævnte i går så er der i spillet selvfølgelig mulighed for at udnytte SIXAXIS controlleren fuldt ud og styre sin racer ved at dreje hele controlleren fra side til side og det giver spillet en mega nice effekt. Man lever sig virkelig ind i det og det virker rigtig godt. Det bliver VILDT at spille det mod vennerne…

“It is where the old rules don’t apply”

“The FINAL CountDown” part 16

“This is Living”

Nu er der kun en meget lille uge til den største begivenhed i dette årtusind finder sted og jeg glæder mig mere end nogensinde. Jeg har jo glædet mig hele tiden, men da jeg i dag var nede i byen for at for at høre om Fona nu i det mindst kunne lyde som om de kendte til maskinen (hvilket de gjorde og jeg har bestilt den hos dem), gik jeg som sædvanligt gennem Merlin og fandt til min store overraskelse en stander med en PS3 i det ene hjørne af butikken og jeg var ved at besvime. Der stod den jo, stor, flot og skræmmende og kiggede over på mig og skreg “Tag mig med hjem”. Det blev altså i Merlin jeg fik jomfruturen på maskinen og det var VILDT.

Det første spil jeg prøvede var MotorStorm (skriver jeg mere om i morgen) og det var mega fedt. Efter et par minutters spil fandt jeg ud af hvordan man aktiverede gyroerne i controlleren (SIXAXIS), så jeg kunne styre min motorcykel ved at dreje rundt med SIXAXIS’en i stedet for at dreje på normal vis og det gjorde bare det hele endnu federe. Gå hjem og læg dig Wii siger jeg bare…

Derefter gik turen til F1 Championship 2007 og det var også mega nice. Det lignede jo egentlig så mange andre Formel1 spil, men grafikken var en hel del pænere og så var der ligesom også mere feeling over det…

Efter dette lille pre-run af maskinen glæder jeg mig jo bare endnu mere og det kan ikke blive andet en VILDT!!!

“It is where the old rules don’t apply”

“The FINAL CountDown” part 15

“This is Living”

Nu er turen så kommet til et spil i en helt tredje genre, og til et spil som formentlig bliver en af de 2 titler jeg køber d. 23. marts, nemlig Call of Duty 3. Det er det tredje spil i den kendte “Anden Verdenskrigsspilserie” og det er lavet til specielt til next-gen konsollerne…

Spillet er som sagt et krigsspil og vil hovedsageligt komme til at handle om stormen på Normandiet og de efterfølgende kampe fra Anden Verdenskrig. Det er jo ikke ligefrem et nyt koncept, men historiske slag har altid solgt godt, og på PS3 bliver følelsen af selv at være der bare endnu vildere og det er også en af hovedårsagerne til jeg nok køber det. Der er jo så mange nye muligheder, mht fysik og leveldesign at det med garanti bliver en fed oplevelse…

I løbet af spillet får man mulighed for både at spille som amerikanske, britiske, canadiske og polske soldater i kampen mod de onde Tyskere. Og det skal blive den største fornøjelse at rende rundt i ruinerne i byerne og på de store åbne marker og plaffe fjender ned mens regnen og granaterne falder om ørene på en…

Ud over singleplayer delen har et hvert krigspil med respekt for sig selv selvfølgelig også en multiplayerdel hvor man kan udkæmpe store kampe med venner og fjender online, og det har CoD3 selvfølgelig også. Der vil være mulighed for at spille både mod hinanden, men også sammen mod computeren i store kampe hvor det selvfølgelig også er muligt at bruge tanks og jeeps. Og så har man også lavet en anden sjov mulighed hvor man skal kommandere rundt med alle kampvognene for bedst muligt at få smadret fjenden. Det bliver et VILDT fedt spil…

“It is where the old rules don’t apply”

“The FINAL CountDown” part 14

“This is Living”

Det næste spil jeg vil tage et lille kig på er et af KOEI’s første next-gen spil med det mystiske navn Fatal Inertia. Det er i bund og grund et futuristisk racerspil der udfolder sig i det 23. århundrede og minder mest af alt om spillet WipeOut. Lidt sjovt har WipeOut altid været en meget populær release titel fra Sony, men de er ikke kommet med noget udspil i forbindelse med PS3, måske derfor KOEI tager chancen med Fatal Inertia…

Spillet foregår i det 23. århundrede på planeten Inertia hvor det hele egentlig går ud på at være spilleren der kommer først i mål. Modsat mange andre racerspil, og igen lig WipeOut, er ens racer selvfølgelig udstyret med et stort arsenal af våben som man kan bruge til at smadre sine modstandere af banen for at gøre det nemmere at komme først og vinde nye våben, penge og magt…

Dog er KOEI gået et skridt videre med våbensystemet og udnytter en af PS3’ens store forcer, nemlig dens evne til at lave physics i spillet. Man kan altså med alle sine våben smadre stort set alting på banen og få et endnu vildere våben ud af et mindre våben. Man kan forestille sig at flyve ind mellem nogle klipper, skyde dem sammen med nogle raketter for i bakspejlet at se ens modstandere blive kvast under selvsamme klipper. Top nice…

Sidst med ikke mindst er der selvfølgelig en masse forskellige game modes så man kan få stillet alle sine lyster til gode. Alt lige fra “normale” kapløb til destruction derby lignende kampe udspiller sig i alle de flotte scenarier hvor man kan komme ud i blandt andet ørkener, strande og gletchere. Der er selvfølgelig også mulighed for online gaming så man kan banke alle man kender med sine custom made racere og hårdt tilkæmpede våben. Det bliver et VILDT fedt spil…

“It is where the old rules don’t apply”